Claus Berthelsen

Jeg er ydmygheden selv, ikke mindst på grund af min ringe højde og hårvækst.
Var nu ret langhåret som (lille) dreng, hvilket fik en urolig (modstander) træner til at spørge om jeg nu var en (lille) dreng og ikke en (lille) pige, efter en fodboldkamp hvor jeg, i al beskedenhed, scorede 5 mål for min klub FREM i Valby. Senere blev jeg så frankofil at jeg besøgte Frankrig 13 gange på 7 år. Etablerede poporkestret NAïVE i begyndelsen af 80'erne for at ha' nogen der kunne spille de sange jeg gik og skrev. Selv nøjedes jeg med at synge, noget jeg allerede dyrkede som dreng i Københavns Drengekor i de hårrejsende halvfjerdsere. Har læst økonomi og filosofi men ikke musik, eftersom musik skal spilles og opleves, ikke studeres - nøjes nu med at tale om musik og har blandt andet i et direkte program på TV kaldt Angelo Badalamentis musik til Twin Peaks indolent og liderlig. Blev i 1985 freelance-vært på P3, men skiftede umærkeligt til P2 i 1993. Finder at genrer er noget man bruger til at sortere med, hvilket i sig selv ikke er en særligt musikalsk beskæftigelse. Så jeg kan ikke udnævne min foretrukne musik. I gymnasiet sagde min biologilærer en dag: "Det er sært med Berthelsen, han kan sige noget som er helt genialt, for derefter at komme med et udsagn som afslører at han ikke aner hvad han taler om".
Trist, men en præcis karakteristik dengang og vistnok stadigvæk. Til middag foretrækker jeg Brahms' sene intermezzi i rødvinssauce med morkler, efterfulgt af Bartoks 2. violinkoncert med ristede jordskokker i smør