Tillykke, Lutoslawski

D. 25. januar er det 100 år siden den polske komponist Witold Lutoslawski blev født. Selvom han døde i 1994, er han hovedperson ved fest- og mindekoncert over hele verden i denne tid.

Rektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Bertel Krarup mødte ved flere lejligheder Lutoslawski. Til højre på siden kan du høre ham fortælle om sine indtryk af mennesket og komponisten Lutoslawski.

DR Symfoniorkestrets polske solobassist, Michail Stadnicki, spillede i 1977-1981 i Det Polske Nationalorkester, hvor Lutoslawskis musik ofte var på programmet og hvor Lutoslawski selv dirigerede. Til højre på siden kan du høre Michail Stadnicki fortælle om sin oplevelse af at spille Lutoslawskis musik.

Du kan også høre musik af Lutoslawski og finde et link til "Lutoslawski Centennial Celebration" på Facebook, en side med information om alle de koncerter der finder sted i år i anledning af 100 året for Lutoslawski.

---

Witold Lutoslawski (1913-1994) blev født i Warszawa. Han begyndte at spille klaver og komponere i en tidlig alder,  og fra 1932 til 37 blev han uddannet i komposition hos Maliszewski på konservatoriet i Warszawa. Under 2. verdenskrig levede han som cafépianist, samtidig med at han skrev musik, bl.a. Paganini-variationer for to klaverer (1941), men det meste af den musik, han skrev før 1945 blev ikke offentliggjort.

I 1947 blev hans første symfoni opført, men den blev kraftigt kritiseret for at være "formalistisk". Nogle af hans efterfølgende værker, bl.a. "Dansepræludier" for klarinet og klaver (1954) og "Koncert for orkester" (1951-1954) er inspireret af Bartók og af folkemusikken. Med "Musique funèbre" for strygere (1958), som ligger tæt op ad tolvtonemusikken, fik han sit internationale gennembrud.

I 1961 udkom hans orkesterværk "Jeux vénétiens", hvori han udtrykte det aleatoriske princip, hvor musikeren inden for en fastlagt form har en vis frihed i udformningen af musikken. Lutoslawski fortsatte denne linie i de følgende værker, bl.a. i "Trois Poèmes d'Henri Michaux" (1963), "Paroles tisées" for tenor og orkester (1965), symfoni nr. 2, "Preludes and Fugue " for 13 strygere (1972) samt i hans strygekvartet fra 1964.

Af andre vigtige værker kan nævnes "Livre pour Orchestre" (1968), en cellokoncert (1969-70) og "Mi-Partie" for orkester (1976).

Witold Lutoslawski var gæsteprofessor ved en lang række institutioner i Europa og USA, og han dirigerede ofte sine egne værker. Han mod Sonnings Musikpris i 1967.