preload loader
klassiskupdate_st
Carl Nielsen
 

Skrevet af: 

 

New York går Carl Nielsen

09. okt. 2012 23.59 Dagens P2-historie

Hvis man skulle have udtænkt den perfekte pressestrategi for en dansk komponist er det svært at se det kunne være gjort bedre. Carl Nielsen har indtaget New York med fynd og klem og flere tusinde menneske vil i det kommende år komme tættere på komponisten, mennesket og musikken.

Den første CD i New York Filharmonikernes ”The Nielsen Project” rammer butikkerne i dag. Her spiller orkestret Nielsens anden og terdje symfoni.

I aften fejres projektet og CD’en med en stor koncert i Avril Hall hvor bl.a. den danske violinist Nikolaj Znaider er solist i Nielsens Violinkoncert

Og New York er fuld af Nielsen.

I Lincoln Centrets Grand Promenade kan man se Carl Nielsen – Music is Life; en spritny vandreudstilling om komponisten og mennesket, som Carl Nielsen Museet i Odense har sat sammen.

Samme sted kan man hele måneden opleve udstillingen Inextinguishable Nielsen. Life and Legacy of the Danish Composer (”Uudslukkelige Nielsen, den danske komponists liv og eftermæle”) som New York Filharmonikerne og Odense By Museer står sammen om.

Svært at få armene ned

På pladeselskabet Dacapo har man svært ved at få armene ned. For det er jo ikke bare eenkelt indspilning der er tale om, siger direktør Henrik Rørdam:

”New York Filharmonikerne har taget projektet til sig og går helhjertet ind i det. De koncerter de laver, betyder at hver eneste af Nielsens ni orkesterværker bliver spillet ved en fire-fem koncerter. Det vil sige der kommer 12-13.000 mennesker forbi og hører hver eneste orkesterværk gennem de næste år”.

The Nielsen Project varer til 2015 som er 150-året for komponistens fødsel. Her vil alle komponistens orkesterværker være indspillet.

Orkestrets hjemmeside flyder over med Nielsen-historier og Nielsen-links, og der er gjort særlig meget ud af at sætte orkestrets eget arkivmateriale i spil fra tiden med Leonard Bernstein der også viede en del af sin karriere til den danske komponist.

Og orkestrets dirigent, Nielsen-fan Alan Gilbert, fortæller på flere videoer om sin fascination af den danske komponist og arbejdet med musikken.

Nielsen tilbage til Europa

New York Filharmonikernes Nielsen-serie og engagement, som i den grad bæres frem af dirigent Alan Gilbert, kan få stor betydning for Carl Nielsens gennemslagskraft i Europa.

”Jeg tror det vil starte en ny Nielsen-bølge i USA, som vil brede sig relativt ubesværet til England og Skandinavien. Men det jeg virkelig kan håbe på, det er at man i Centraleuropa også begynder at få øjnene op for Carl Nielsens musik”, siger Henrik Rørdam.

I Carl Nielsens egen levetid blev hans musik spillet ofte i både Tyskland, Frankrig og Østrig. Sådan er det ikke mere, men Henrik Rørdam mener at netop et orkester som New York Filharmonikerne vil kunne få centraleuropæerne til at lukke ørerne op for Nielsen igen: 

"Orkestret er en fantastisk ambassadør. De er meget profilerede i Centraleuropa og jeg kunne sagtens forestille mig at når de går ind i det her århundrede med en ny og helt moderne serie, at det kan betyde et afgørende gennembrud for Nielsen også i de områder".  

Roser, roser og atter roser

Indtil videre er der grund til optimisme. De første anmeldelser er allerede løbet ind og er entydigt positive. Der er roser til orkestret, til Alan Gilbert, til Nielsen og ikke mindst til det danske produktionstema der har sørget for lyden på optagelserne.

Classics Today skriver: “The New York Philharmonic is a powerhouse orchestra, Nielsen is a powerhouse composer”; BBC Music Review kalder concert-indspilningerne for “En rig og meget dejlig oplevelse” og Crescenta Valley Creek roser Alan gilbert: "I hjertet af denne indspilning er New York Filharmonikerne som lyder bedre under Alan Gilbert end de nogensinde tidligere har gjort."

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Flere nyheder fra P2

Simon Rattle siger farvel til Berlin

En af verdens mest prestigefyldte dirigentstillinger er ledig fra 2018. Hvem skal efterfølge Rattle som chefdirigent for Berliner Filharmonikerne?

 

Jeg bliver deprimeret af mørket

Komponisten Bent Sørensen har skrevet et stykke, der knytter sig til årets korteste dag. Han bliver selv deprimeret, hver gang det begynder at blive mørkt.

 

Fremtidens musiktimer i skolen

Regeringen har foreslået en reform af folkeskolen. Der står ikke mange ord om musikfaget - udover at niveauet skal hæves og timetallet øges.

 

Der er oplevelser under juletræet

Giver du et oplevelsesgavekort i julegave? I såfald er du langt fra den eneste.

 

Man-lør kl. 13.03 - 16.00

 

Hør koncerter i P2

Verdensstjerne på violin

3. jan. 2013 19:20

Hør den japanske verdensstjerne Midori som solist i Brittens Violinkoncert. John Storgårds dirigerer Det Kongelige Kapel.

 

Få Klassisk Update weekend som podcast

Download program

Få et overblik over koncerterne i P2 i februar måned.

Den engelske dirigent Sir Simon Rattle får Sonnings Musikpris 2013 lørdag d. 2. februar.

Hør også Simon Rattle senere på måneden, når han 19. februar dirigerer Oplysningstidens Orkester i et rent Mozart-program: Symfoni nr. 39, 40 og 41.

 

Video

P2 Koncerten med billeder

Nu kan P2 Koncerten også ses på video. Udvalgte koncerter optages og sendes dels her på dr.dk/p2 og på DR K. Du kan gense koncerterne her.

 

Musikønsker

Ønsk musik til P2 Formiddag














P2 Koncerten i aften

Koncert fra Bukarest

11. feb. 2013 20:05

Mandagsserie med klassisk musik inspireret af folkemusik. Theodor Rogalski: Tre rumænske danse. Paul Constantinescu: Toccata for fløjte og orkester. Sigismund Toduta: Passacaglia for fløjte og orkester. George Enescu: Symfoni nr. 2. Ion Bogdan Stefanescu, fløjte. Det Rumænske Radiosymfoniorkester. Dirigent: Tiberiu Soare.

 
 

Udtale af klassiske navne på P2

Derfor udtaler vi navnene som vi gør. Læs om, hvorfor værterne på P2 siger 'Mosart' og ikke 'Motsart'.

 

Fra koncertkalenderen

De Tre Store

Koncertsalen, 15. feb. 2013 19:30

Den første symfoni er nærmest som det første skridt ind i de voksnes verden. Beethoven viste sig her som den kommende symfoniske himmelbetvinger, men også med skyldige hensyn til de to giganter før ham: Haydn og Mozart.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Klassisk Update > Dagens P2-historie

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.