preload loader
klassiskupdate_st
LP igen igen
 

Skrevet af: 

 

Vinylens langsomme genkomst

15. okt. 2012 11.18 

De store stjerner gør det alle sammen. Den venezuelanske stjernedirigent Gustavo Dudamel, det maltesiske stjerneskud, tenoren Joseph Callejas, mezzosopran Cecilia Bartoli.

De udkommer på LP.

De gamle sorte lakplader, som egentlig var dømt døde og borte, har fået en renæssance. Ethvert band med respekt for sig selv, trykker også en stak vinyler når det nye album skal ud; små hippe pladebutikker dukker op rundt omkring i bybilledet, og DJs ankommer naturligvis med den kvadratiske LP-taske over den ene skulder og lap-toppen over den anden.

Klassisk vinyl på vej frem

Det er især i jazz- og rockverdenen vinylen vender tilbage, men nu er udviklingen også begyndt i den klassiske verden.

”LP produktion er noget vi er begyndt at kigge meget ind i, særligt på de store udgivelser”, siger Mads Grimstad, produkt- og marketingschef for den klassiske musik i Universal Music – et pladeselskab der også favner gamle velestimerede selskaber som Deutsche Grammophon og Decca, og udkommer i 52 lande.  

”Der er ud fra den tanke at man gerne vil give fanskaren mulighed for et eksklusivt produkt. Der er jo det ved LP’en at den har et fantastisk udseende. Og så er der noget særligt at gå over til pladespilleren og sætte en LP på som man skal vende en gang imellem – det er en helt anden oplevelse”, fortæller han.

Mads Grimstad har selv været med til at slå på tromme for at øge produktionen af LP’er. Det er for ham at se primært en reaktion på nedgangen i CD-salget de sidste 15 år, hvor pladeselskaberne er tvunget til at prøve mange nye ting af for at fange køberne: ”Hvis de ikke vil købe CD’er, kunne det så være det var CD-formatet den er gal med?”  

”Skal vi nu skifte ud igen”?

På verdensplan udgør salget af LP’er kun 3 procent, og deraf er kun en forsvindende lille del klassisk musik, og det til trods for at LP’er kun er 15-20 kroner dyrere i handlen. I Danmark går det også trægt med at få de klassiske vinyler over disken.

Mads Grimstad kan godt forstå at de klassiske kunder trækker lidt på det, for især det ældre segment har lige skiftet LP’erne ud med CD’er, og stiller sig forståeligt nok på bagbenene over for at skulle gå tilbage til de gamle formater. Anderledes med de yngre målgrupper:

”Jeg tror at for den nye generation, er det noget der kunne være et hype, akkurat som det er inden for de andre niche-genrer”.

CD’ens rene lyd

En del af forklaringen skal også findes i lyden. Mens man i rock- og jazzverdenen hylder lyden af bløde nåle og knitren, har den klassiske verden i langt højere grad hilst CD’erne velkommen som en mulighed for netop at slippe for nålestøj, knas, og andre uvelkomne lyde.

Mads Grimstad hælder selv til CD’er som han mener giver den største lydlige oplevelse. ”Jeg har jo lyttet til fx Joseph Calleja på både CD, streaming og LP, og jeg holder altså mest af CD’en, siger han.

LP’en er den særligt udvalgte

I pladeforretningen Soundstation på Gammel Kongevej er der LP’er over det hele. Ejeren Frank Jarnbye har haft butikken i 20 år og fortæller at markedet i de sidste fem år er vokset til dobbelt størrelse.

”Midt i 90’erne blev vinylen erklæret død og man producerede dem ikke mere. Så vendte det i starten af 0’erne, i dag gør stort set alle det, og for de mennesker der bruger vinyl, er det meget væsentligt det kan lade sig gøre”, siger han.

Ifølge Frank Jarnbye er det meget forskellige mennesker der køber LP’er. Men fælles er at de er lidt mere musikinteresserede end gennemsnittet. De søger musik alle steder, og bruger alle medier til at undersøge markedet, og først derefter køber de måske en LP.

”De kunstnere der har betydning for dem og for deres egen stil og smag, køber de så på vinyl.

Musik der gør en forskel.

For Frank Jarnbye er det tydeligt at folk med køb af LP’er ikke bare køber musikken, men en særlig oplevelse og fordybelse. ”I dag er der musik alle steder, siger han, musikken er en lydkulisse som man har med sig på sin telefon eller computer”.

Her udgør LP’en en undtagelse: Den kræver opmærksomhed, man skal sætte den på, tage den af og vende den – og det er netop attraktionen:

”Det har noget at gøre med at noget musik skal gøre en forskel. Med musik du føler er noget særligt, som du vil vise du brænder for, er LP’en et fantastisk objekt. Den ser godt ud og signalerer at du har en særlig interesse”, siger han.

På den måde bliver LP’en også en identitetsmarkør – men der er også en god portion pragmatik bag, siger Frank Jarnbye, som selv er die hard LP-fan:

”Der er jo også en regulær glæde ved at kigge på coveret og rent faktisk kunne læse hvad der står. Det er aldrig rigtigt blevet løst når man ser på de digitale medier, hverken CD’en eller lydfiler på nettet”.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Flere nyheder fra P2

Simon Rattle siger farvel til Berlin

En af verdens mest prestigefyldte dirigentstillinger er ledig fra 2018. Hvem skal efterfølge Rattle som chefdirigent for Berliner Filharmonikerne?

 

Jeg bliver deprimeret af mørket

Komponisten Bent Sørensen har skrevet et stykke, der knytter sig til årets korteste dag. Han bliver selv deprimeret, hver gang det begynder at blive mørkt.

 

Fremtidens musiktimer i skolen

Regeringen har foreslået en reform af folkeskolen. Der står ikke mange ord om musikfaget - udover at niveauet skal hæves og timetallet øges.

 

Der er oplevelser under juletræet

Giver du et oplevelsesgavekort i julegave? I såfald er du langt fra den eneste.

 

Man-lør kl. 13.03 - 16.00

 

Hør koncerter i P2

Sat sammen til lejligheden

23. jan. 2013 15:22

Oboisten Alexei Orintchouk har samlet holdet. De spiller ikke sammen til daglig, men mødtes et par dage før koncerten, for at sætte det hele sammen.

 

Få Klassisk Update weekend som podcast

Download program

Få et overblik over koncerterne i P2 i februar måned.

Den engelske dirigent Sir Simon Rattle får Sonnings Musikpris 2013 lørdag d. 2. februar.

Hør også Simon Rattle senere på måneden, når han 19. februar dirigerer Oplysningstidens Orkester i et rent Mozart-program: Symfoni nr. 39, 40 og 41.

 

Video

P2 Koncerten med billeder

Nu kan P2 Koncerten også ses på video. Udvalgte koncerter optages og sendes dels her på dr.dk/p2 og på DR K. Du kan gense koncerterne her.

 

Musikønsker

Ønsk musik til P2 Formiddag














P2 Koncerten i aften

Koncert fra Bukarest

11. feb. 2013 20:05

Mandagsserie med klassisk musik inspireret af folkemusik. Theodor Rogalski: Tre rumænske danse. Paul Constantinescu: Toccata for fløjte og orkester. Sigismund Toduta: Passacaglia for fløjte og orkester. George Enescu: Symfoni nr. 2. Ion Bogdan Stefanescu, fløjte. Det Rumænske Radiosymfoniorkester. Dirigent: Tiberiu Soare.

 
 

Udtale af klassiske navne på P2

Derfor udtaler vi navnene som vi gør. Læs om, hvorfor værterne på P2 siger 'Mosart' og ikke 'Motsart'.

 

Fra koncertkalenderen

De Tre Store

Koncertsalen, 15. feb. 2013 19:30

Den første symfoni er nærmest som det første skridt ind i de voksnes verden. Beethoven viste sig her som den kommende symfoniske himmelbetvinger, men også med skyldige hensyn til de to giganter før ham: Haydn og Mozart.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Klassisk Update > Dagens P2-historie

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.