Dansk champagnepop til Nytårkoncert i Wien
Der er kun gået et halvt døgn fra champagnepropperne popper ved midnat nytårsaften, før medlemmerne af Wiener Filharmonien igen skal poppe propper og spille champagnegalop.
For den mest berømte af alle klassiske koncerter, Nytårkoncerten fra Wien, får en dansk afslutning, som vi kender som vores egen champagnekøler, men som for et udenlandsk publikum vil komme til at lyde nyt og sprudlende oven på alle Strausserne, som man ellers lufter den 1. januar.
Det sker når Wiener Filharmonikerne og dirigent Georges Pretre afslutter årets koncert med H.C. Lumbyes nu snart verdensberømte 'Champagne-Galop', som blev skrevet til Tivolis 2-års fødselsdag for godt 150 år siden.
I Danmark bliver Champagnegalloppen brugt i mange sammenhænge - en af dem er som en prøve på talentet, når vinderen af Malkokonkurrencen skal dirigere værket prima vista for DR SymfoniOrkestret - en vits, der måske ødelægges ved at give Champagnegalloppen et internationalt gennembrud.