Nyt på TV: Vild med operasang
I Danmark kaster de kendte sig over ting, de aldrig har prøvet før i stor stil. I Vild med dans, Varm på Is og sågar Zulu Djævleræs ser man berømte danskere udfolde sig i tango, isdans og stock car-ræs.
Nu har engelske ITV, som har fundet på flere af koncepterne, nu lanceret et program, hvor popstjerner skal blive til operastjerner. De fleste af de engelske popstjerner er nu kun kendt i England, mens dommerpanalet og mentorerne nok vækker lidt mere genlyd i operakredse
Kapaciteter som den walisiske mezzosopran Katherine Jenkins og verdensstjernen Rolando Villazon er mentorer for sangerne, der kæmper for at blive den bedste til opera. På rygtebørserne på nettet hører man om poptenoren Andrea Bocelli og Susan Boyles, der har sunget sig til verdensberømmelse igennem Britain's Got Talent, deltagelse i programmet, mens rocksangeren Meatloaf også optræder
Rolando Villazon siger til ITV's hjemmeside, at han glæder sig til at sprede budskabet om god opera til de engelske seere. I mellemtiden kan vi i Danmark så glæde os til eller frygte for at showet kommer til Danmark.