Bækhøj besvarer kritik
03. feb. 2010 14.13 Kritikken hagler ned over DR SymfoniOrkestret og orkesterets leder Ole Bækhøj. I en artikel i Berlingske i fredags udtrykker folk i det danske musikliv undren og bekymring over den udvikling, DR SymfoniOrkestret er inde i.
- Vores samarbejde med DR SymfoniOrkstret er gået næsten helt i stå, siger direktør Henrik Rørdam fra pladeselskabet Dacapo Records. - Vi har tidligere haft et næsten symbiotisk forhold.
Direktør Tine Birger Christensen fra musikforlaget Wilhelm Hansen er bekymret:
- Der kommer stort set ikke bestillinger på nye værker fra DR SymfoniOrkestret længere.
Formanden for Dansk Komponist Forening, Niels Rosing-Schow siger: - Samarbejdet er meget mere tungt og besværligt, end vi har været vant til og det er som om, orkestret har lukket sig om sig selv. Interessen for og kendskabet til, hvad danske komponister laver, er chokerende lille.
Det er kritik som kræver et svar og Anne Serlev spurgte tirsdag DR Symfoniorkesters leder Ole Bækhøj, hvordan han forholder sig til kritikken af samarbejdet med det danske musikliv.