Herman D. Koppel
100-året for Koppels fødsel
Hans efternavn er tæt forbundet med dansk musikliv, og 1. oktober er det 100 år siden han kom til verden som ældste søn af polsk-jødiske indvandrere.
Navnet Koppel er tæt forbundet med dansk musikliv. Anders Koppel, Lone Koppel, Thomas Koppel, Benjamin Koppel, Marie Carmen Koppel, Nikolaj Koppel m.fl. Det hele begyndte 1. oktober 1908, da Herman D. Koppel blev født som ældste søn af polsk-jødiske indvandrere. Det er nemlig ham som alle de andre stammer fra.
Som 5-årig begyndte Herman D. Koppel at spille klaver, og det blev startskuddet til en utrolig bredspektret og lang musikalsk karriere. Herman D. Koppel var både pianist, komponist, improvisator og stor inspirator, også for egne børn og børnebørn.
Koppel spænder bredt
Lørdag 4. oktober åbner Det Kongelige Bibliotek i København dørene for en fødselsdagskoncert, i anledning af 100-året for Herman D. Koppels fødsel. Koncerten begynder kl. 15, og man kan både høre kammermusik og mere improviseret musik.
Klaverkoncerten som du kan høre her på siden er med Herman D. Koppel selv ved tangenterne. Det er en optagelse med DR Symfoniorkestret og dirigent Erik Tuxen. Optagelsen er fra Concertgebouw i Amsterdam 1953.