Alex Riel
 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Alex Riel får IFPI's Ærespris

30. maj 2007 20.55

Hør ham ved DMA Jazz

Alex Riel Trio

Alex Riel er en af Europas mest anerkendte trommeslagere, og med på scenen har sine to musikalske legekammerater, Jesper Lundgaard og Heine Hansen.

 

Ved DMA Jazz 2007 får trommeslageren Alex Riel fuldt fortjent IFPI's Ærespris, der gives som en 'life-time-achivement award' til et jazzmenneske, der har sat sit præg på dansk jazzliv.

Allerede tilbage i 50'erne lagde den frisøruddannede Alex Riel "saxen" på hylden og helligede sig trommespillet. Siden har han spillet med både store og små i den internationale jazzverden, og han er i dag intet mindre end en levende legende, der også kendes uden for de snævre jazzkredse. Mange danskere vil helt sikkert nikke genkendende til Alex Riels glade og koncentrerede ansigt, når han styrer løjerne fra trommesættet.

Alex Riel modtager ved Danish Music Awards (DMA) Jazz 2007 fuldt fortjent IFPI's Ærespris, der gives som en 'life-time-achivement award' til et jazzmenneske, der har sat sit præg på dansk jazzliv. Og med et utal af pladeindspilninger med internationale notabiliteter som Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz, Chet Baker og Stephane Grapelli og et endnu større opbud af rene danske indspilninger, må det stå klart for enhver, at der her er tale om en kunstner, som gennem en menneskealder har sat præg på den danske, men i særdeleshed også på den internationale jazzscene.

De senere år har Riel fokuseret på sin egen trio med den unge pianist Heine Hansen og den danske bas-kæmpe Jesper Lundgaard. Og det er også med denne trio, at han kan opleves live ved DMA Jazz prisfesten i VEGA 8. juni.

Send link til:

 

Lyt til

Lyt til

Gratis koncerter  
sendetidspunkt-dmajazz-nyny

På tur med mor

P2's nye radio-roadmovie 'På tur med mor' har Karen-Lise Mynster og Søren Malling i hovedrollerne som Birgit og Nikolaj, mor og søn, der skal følges til begravelse i Nordjylland.

Nikolaj og hans mor til begravelse i Tversted. Turen tager fire timer. Så længe har de ikke været sammen i mange år. Hør Radio Dramas roadmovie på radio.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Begivenheder > DMA jazz 2007 > Vinderne

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.