preload loader
Ignacio Berroa

Foto: Till Krautkraemer

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Ignacio Berroa har leveret Årets Internationale Nyudgivelse

30. maj 2007 21.03

Hør ham ved DMA Jazz

Ignacio Berroa Danish Quartet

Det er verdensklasse, når latin/jazz-rytmemesteren Ignacio Berroa går på scenen med en til lejligheden sammensat kvartet.

 

Den cubanske trommevirtuos Ignacio Berroa får prisen for Årets Internationale Nyudgivelse for sin første udgivelse i eget navn.

Selvom navnet Ignacio Berroa måske ikke klinger bekendt udenfor jazzkredse, er her virkelig tale om en kapacitet af de helt store.

Den legendariske trompetist og orkesterleder Dizzy Gillespie har sagt om Ignacio Berroa, at han er : "the only Latin drummer in the world, in the history of American music that intimately knows both worlds; his native Afro-Cuban music as well as Jazz...".

Listen over internationale stjerner som har nydt godt af Ignacio Berroas udsøget trommespil er lang og imponerende, og tæller folk som McCoy Tyner, Chick Corea, Freddie Hubbard, Charlie Haden, Michael Brecker, Jaco Pastorius, Tito Puente, , Gilberto Gil og Ivan Lins - for blot at nævne nogle få!

Ved DMA Jazz 2007 modtager Ignacio Berroa prisen for Årets Internationale Nyudgivelse for udgivelsen 'Codes', der i øvrigt også er Grammy-nomineret i Berroas nuværende hjemland USA.
'Codes' er Ignacio Berroas første udgivelse i eget navn og med medvirkende musikere som David Sanchez , Gonzalo Rubalcaba og John Patitucci, slår Ignacio Berroa en tyk streg under, at han bestemt ikke er en Hr. Hvem-som-helst.

Der vil være flere muligheder for at opleve Ignacio Berroa i Danmark i dagene omkring DMA Jazz 2007. Dansk Jazz Forbund har sammensat en gruppe, med Hans Ulrik (ts), Niclas Knudsen (g) og Jesper Bodilsen (b), som dels kan opleves ved DMA Jazz festen Vega 8. juni, men der bliver også mulighed for at høre det samme orkester 7. juni på Musikkens Hus - Resenlund i Skive (kl. 20.00), arrangeret af Skive Jazzklub.

Man kan også komme helt tæt på Berroas formidable tekniske formåen, når Yamaha og Musikhuset Aage Jensen 6. juni kl. 20.00 i Copenhagen Jazz House, præsenterer en clinic med Ignacio Berroa. Sidste mulighed for at høre Ignacio Berroa er i Pumpehuset den 9. juni kl. 21.00, hvor han gæsteoptræder med det cubanske kvinde-orkester Bellita Exposito.

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Vi anbefaler

Amadeus

Man-tor kl. 16.10 - 18.00. Fre kl. 16.10 - 19.20

Amadeus er masser af musik tilsat poesi, alvor, sære indfald, tankevækkende historier

 
sendetidspunkt-dmajazz-nyny

På tur med mor

P2's nye radio-roadmovie 'På tur med mor' har Karen-Lise Mynster og Søren Malling i hovedrollerne som Birgit og Nikolaj, mor og søn, der skal følges til begravelse i Nordjylland.

Nikolaj og hans mor til begravelse i Tversted. Turen tager fire timer. Så længe har de ikke været sammen i mange år. Hør Radio Dramas roadmovie på radio.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Begivenheder > DMA jazz 2007 > Vinderne

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.