Ornette Coleman

Ornette Coleman er selvlært som musiker, spillede rhythm & blues sin tidlige ungdom, blev påvirket af bebop-jazzen, men anlagde også ret hurtigt en excentrisk stil, der gav ham job-mæssige vanskeligheder. I slutningen af 1950erne fandt han dog ligesindede musikere i Los Angeles og indspillede sine første plader i eget navn.

Ornette Coleman markerede sig med et iltert og personligt saxofonspil, og sammen med sin kvartet - med trompetisten Don Cherry, bassisten Charlie Haden og trommeslageren Billy Higgins - senere Ed Blackwell - revolutionerede han jazzen. Selv om musikerne arbejdede med en jazzrelateret puls og melodik, fik de sideløbende mulighed for at spille helt frit - på tværs af perioder og akkorder. Ornette Coleman skabte et koncept, kaldet  "harmolodic", hvor han sidestillede melodi, harmoni og rytme, og han har bibeholdt dette koncept, også i sine kompositioner for klassiske besætninger.

Efter en længere pause vendte Ornette Coleman tilbage til scenen i 1965 og lod sig nu også høre på violin og trompet - i en særpræget, men ikke toneangivende, stil. Året efter indspillede han med sin 10-årige søn, trommeslageren Denardo Coleman, der siden relativt kontinuerligt har arbejdet med sin far.

I begyndelsen af 1970erne arbejdede Ornette Coleman en del med lokale musikere i Marokko og Nigeria. I midten af årtiet inddrog han et elektrisk og rockmusikalsk udtryk i sin musik, og med sin gruppe, der antog navnet Prime Time, fik han i 1980erne stor indflydelse på den såkaldte punk-jazz og no wave-jazz. Han har siden ladet sig høre med både store og små, akustiske og elektriske, konstellationer.