preload loader
jazzgiganter_sitetop
Ornette Coleman

Ornette Coleman, der har status af faderskikkelse inden for den såkaldte free jazz, hører til jazzens kontroversielle og toneangivende kunstnere.

 

Skrevet af: Kjeld Frandsen

 

Ornette Coleman

Ornette Coleman er selvlært som musiker, spillede rhythm & blues sin tidlige ungdom, blev påvirket af bebop-jazzen, men anlagde også ret hurtigt en excentrisk stil, der gav ham job-mæssige vanskeligheder. I slutningen af 1950erne fandt han dog ligesindede musikere i Los Angeles og indspillede sine første plader i eget navn.

Ornette Coleman markerede sig med et iltert og personligt saxofonspil, og sammen med sin kvartet - med trompetisten Don Cherry, bassisten Charlie Haden og trommeslageren Billy Higgins - senere Ed Blackwell - revolutionerede han jazzen. Selv om musikerne arbejdede med en jazzrelateret puls og melodik, fik de sideløbende mulighed for at spille helt frit - på tværs af perioder og akkorder. Ornette Coleman skabte et koncept, kaldet  "harmolodic", hvor han sidestillede melodi, harmoni og rytme, og han har bibeholdt dette koncept, også i sine kompositioner for klassiske besætninger.

Efter en længere pause vendte Ornette Coleman tilbage til scenen i 1965 og lod sig nu også høre på violin og trompet - i en særpræget, men ikke toneangivende, stil. Året efter indspillede han med sin 10-årige søn, trommeslageren Denardo Coleman, der siden relativt kontinuerligt har arbejdet med sin far.

I begyndelsen af 1970erne arbejdede Ornette Coleman en del med lokale musikere i Marokko og Nigeria. I midten af årtiet inddrog han et elektrisk og rockmusikalsk udtryk i sin musik, og med sin gruppe, der antog navnet Prime Time, fik han i 1980erne stor indflydelse på den såkaldte punk-jazz og no wave-jazz. Han har siden ladet sig høre med både store og små, akustiske og elektriske, konstellationer.

Diskografi

Seneste udgivelse:

  • The Complete Science Fiction Sessions (2000)

Udvalgte udgivelser:

  • The Shape of Jazz to Come (1959)
  • Change Of the Century (1959)
  • Free Jazz (1960)
  • The Empty Foxhole (1966)
  • Body Meta (1976)
  • Dancing in Your Head (1973)
  • Three Women (1996)

Send eller anbefal link

Fakta

USA

Født den 19. marts 1930 i Fort Worth, Texas

Altsaxofonist, komponist, trompetist og violinist

Download udsendelse

Højreklik på linket og vælg 'gem destination som' - så får du Jens Jørn Gjedsteds portrætudsendelse om Ornette Coleman sendt på P2 den 9. november 2007

54,9 mb
 
 

 

Jazz i P2 på Facebook

Hurra. Jazz i P2 har invaderet Facebook. Bliv medlem og bland dig i debatten.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Jazz på P2 > Jazzens giganter

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.