Henry Threadgill

Henry Threadgill er en musikalsk alkymist af de sjældne. Det  har han været i over 30 år. Den nu 63-årige saxofonist, klarinettist, fløjtenist og komponist stammer  fra Chicago hvor han var blandt de første medlemmer af musikerkollektivet AACM (Association for the Advancement of Creative Musicians), som blev dannet i 1965. Men  i modsætning til så mange af sine AACM kolleger foretrak han tidligt at arbejde  med ensembler og arrangementer. Threadgill har gennem årene haft  en forkærlighed for at arbejde med hybrider på tværs af mange musikalske grænser. Han har ofte blandet musikken med digte, dans og teater og konstant forsøgt at udviske grænserne mellem komposition og improvisation. Threadgill's musik  er farvet og formet af  musikken og kulturerne han som afro-amerikaner voksede op med  i Chicago. I et miljø hvor der både  var blues, jazz og klassisk musik i  radioen. Gospelmusik i kirken, og på gadehjørnerne i hans nabolag var der ikke langt fra polske polkaer  til mexicansk folkemusik og country & western.
Han  blev indkaldt  til hæren i  1966 og fungerede  som musiker og arrangør, men da han lavede et arrangementet af en patriotisk melodi, som de militære chefer anså  for upatriotisk, blev han  sendt til Vietnam.
Han  var med i trioen Air  i 7o'erne,  som havde Scottt Joplin og Jelly Roll Morton på repertoiret. Han har også spillet med bl.a. David Murray's Oktet og i Bill Laswell's Material
Men siden 80'erne har Henry Threadgill mest arbejdet med sine egne  sekstetter og septetter med  en uortodoks instrumentation præget af messingblæsere  som tuba og basun samt strengeinstrumenter som guitar og cello - og perkussion. Ofte i grupperinger af to og to som  gav ham mulighed for at komponere og arrangere for små sektioner og føre stemmer på  tværs af sektionerne inspireret af Duke Ellingtons metode Han udgør så selv en hel lille rørblæsersektion. Desuden  spiller Threadgill og så på en såkaldet hubkapphone - et perkussion-instrument han selv har bygget af otte forskellige hjulkapsler fundet på gaden. Threadgill's grupper bærer navne  som "Make a Move" og den nyere hedder "Zooid".
Threadgill mixer i sin musik alt fra avantgarde til New Orleans second line, calypso, march-og parademusik - blues og rituelfolklore. Thrteadgill's cd-produktion  er relativ begrænset, men antallet af hans kompositioner og værker er stort, og meget af det slet ikke dokumenteret. Hans seneste udgivleser  stammer fra 2001-2002 på selskabet Pi Records, som oprindelig blev oprettet af et par jazzentreprenører udelukkende for at udgive Threadgill's musik. Han modtog det store Guggenheim-legat i 2003
Henry  Threadgill har været gift med sangerinden Cassandra Wilson og af et andet ægteskab med koreografen og danserinden Christine Jones har han datteren Pyeng Threadgill, der har skabt sin egen karriere som sanger.
Selv er Threadgill ikke meget for at beskrive sin musik, men siger bl.a.:
"Jeg laver musik. Punktum. Jazz, europæisk orkestermusik, religiøs amerikansk musik, sort og hvid musik. Parade- og marchmusik. Alle former for funktionel musik. Punktum. Det hele."