Udtale af klassiske navne på P2

I alle lande er der konventioner for, hvordan man udtaler udenlandske sproglyde. På P2 følger vi danske konventioner, som har eksisteret i generationer. Det betyder, at de mest fremmedartede sproglyde, som f.eks. spanske læspende C'er og de slaviske sprogs dobbeltkonsonanter, bliver forenklet. Dels fordi det ellers nemt ville komme til at lyde krukket, og dels fordi man nok aldrig kan ramme den helt autentiske udtale alligevel.

Det gælder også udtalen af udenlandske navne. Faktisk gælder der endnu flere konventioner indenfor det område. De største komponister er så alment kendte, at der er lang tradition for en fordansket udtale.

På P2 siger vi derfor "Vawner" i stedet for "Varkner" og "Mosart" i stedet for "Motsart". Det falder nogle for brystet, men denne fordanskede udtale har mindst et halvt århundredes tradition bag sig og sikkert mere. Omvendt har visse navne med årene nærmet sig en mere autentisk udtale. For et par generationer siden blev engelske og franske sproglyde udtalt mere fordansket, end tilfældet er i dag.

"Store komponister" kalder vi generelt ikke med fornavn, mens man f.eks. i Tyskland tager alle fornavnene med. Til gengæld er der tradition for, at vi i Danmark bruger det fulde navn, når det drejer sig om danske komponister. Vi siger altså Carl Nielsen og Svend S. Schultz, men Beethoven og Wagner.