Bortførelsen fra Seraillet (Mozart)

1. akt 
Belmonte er ankommet til Pasha Selim slot; her bliver hans kæreste Konstanze nemlig holdt fanget efter at være blevet solgt til Pashaen af nogle sørøvere, der kaprede det skib hun rejste på.
Belmonte er kommet for at befri hende, og først prøver han at indynde sig hos Pasha Selim's op-synsmand Osmin, men uden den store succes. Til gengæld møder Belmonte straks efter tjeneren Pedrillo, som nemlig er Belmontes egen tjener, der også holdes fanget og nu arbejder i Pashaens tje-neste.

Pedrillo fortæller Belmonte om, hvordan sørøverne kaprede skibet med både Konstanze, hendes kammerpige Blondchen og ham selv ombord, og at sørøverne solgte dem alle til Pashaen.

Han fortæller også, at Pashaen har gjort Pedrillo til opsynsmand for slottets haver, Blondchen har han foræret til den ubehagelige Osmin, og Konstanze har han forelsket sig hovedkuls i. Men selvom hun tilhører ham, vil han ikke tage hende med magt; han ønsker, at hun skal hengive sig til ham af sin egen fri vilje. Belmonte kan knap vente med at se sin elskede Konstanze, men forstår, at han må styre sin utålmodighed lidt endnu.

I mellemtiden sidder Konstanze for sig selv, ulykkelig ved tanken om Pashaens ønske og ikke mindst ved tanken om hendes elskede, som hun har mistet: Belmonte.

Pedrillo præsenterer Belmonte for Pashaen som en arkitekt, og han får herved fri adgang til slottet.

2. akt 
Den grove Osmin prøver forgæves at vinde Blondchens gunst, men hun er afskyr hans grove mane-rer og belærer ham om, at en kvindes hjerte skal vindes gennem ømhed og ikke magt.

Pasha Selim er også ved at miste tålmodigheden med Konstanze. Hun prøver at forklarer ham, at han ikke kan tvinge hende til elske, men han befaler, at hvis hun ikke har givet sig hen til ham inden næste dag, skal hun underkastes tortur.

I det skjulte mødes Pedrillo og Blondchen, og Pedrillo kan fortælle at Belmonte er kommet for at befri dem. Han har et skib liggende i havnen, og flugten skal ske allerede samme nat.

Blondchen skynder sig hen til Konstanze, for at fortælle hende de gode nyheder, og imens byder Pedrillo Osmin på et glas rødvin, som han har hældt sovemiddel i.

Konstanze og Belmonte kan endelig møde hinanden. Men Belmonte - og Pedrillo med ham - kan ikke slippe en nagende mistanke: Har pigerne været tro? Konstanze fyldes med sorg over at blive mødt af sin elskede på den måde. Blondchen er anderledes kontant. Hun stikker Pedrillo en lussing.

3. akt 
Ved midnat på pladsen foran paladset giver Pedrillo signalet til flugt - men sovemidlet har ikke bidt nok på Osmin, og han fanger dem alle fire, inden de når båden i havnen.

Nu bliver de undvegne stillet til doms for Pasha Selim - og da han erfarer Belmontes navn, priser han skæbnen. Belmonte er nemlig søn af en af Pashaens dødsfjender, der engang drev ham i land-flygtighed, og nu har han endelig mulighed for at hævne sig.

Konstanze og Belmonte indser, at der sidste time er kommet, og de tager afsked med hinanden og livet - og ligeledes Blondchen og Pedrillo.

Men til alles forbavselse viser Pashaen storsind og lader dem leve. Han vil ikke betale ondt med ond - til Osmins store fortrydelse. Han havde gerne set dem alle hængt, stegt, brændt eller spiddet.

Og således ender historien lykkeligt. De elskende får hinanden og deres frihed.