preload loader
Richard Strauss

Komponisten Richard Strauss

 

Capriccio (Richard Strauss)

 

Digteren Olivier og komponisten Flamand er gæster hos enkegrevinden på hendes slot udenfor Paris. De sidder og lytter til Flamands seneste komposition sammen med teaterdirektøren La Roche - som benytter lejligheden til en lille døs.
Både digteren og komponisten er forelskede i den unge grevinde, og de prøver hver især ved hjælp af hver sin kunstart at overbevise hende om, at hun bør vælge netop ham.
La Roche synes, at de unge kunstnere er helt på vildspor med deres nymodens idéer om opera - og han påstår, at hans publikum vil langt hellere høre en munter italiensk opera frem for de kedelige og højtidelige nye operaer af Lully og Gluck.

Grevinden forbereder sin fødselsdag dagen efter, og La Roche vil divertere med en festforestilling med den berømte skuespillerinde Clairon i centrum.
Der skal være prøve på slottets teater, og Clairon skal optræde sammen med grevindens bror.
Clairon og digteren Olivier har tidligere haft en hed affære, men nu er hun langt mere interesseret i greven. Han på sin side er også fascineret af både Clairon og af den dramatiske kunst hun repræsenterer.

Programmet for festforestillingen byder på både ord og musik - bl.a. en hyldest til grevinden med tekst af Olivier og musik af Flamand. Digteren ser ikke med milde øjne på udsigten til at få sit digt "ødelagt" af Flamands musik, men grevinden holder på, at musikken og ordene sammen vil indgå i en ny og højere enhed.

Både Olivier og Flamand erklærer hver for sig grevinden deres kærlighed, men ingen af dem får et klart svar. Hun fortæller sin bror om de to kunstneres kærlighed, og han spørger, hvad der mon kan komme ud af det? "Måske en opera?", svarer grevinden!

Mens chokoladen bliver serveret underholder et italiensk sangerpar - de er selvfølgelig en del af La Roches bidrag til underholdningen.
Han røber flere detaljer om hvorledes han havde tænkt sig, at festforestillingen skulle forløbe, og Olivier og Flamand tager sig til hovedet og stønner højlydt, da de hører La Roches idéer om en teaterforestilling. Grevinden forslår, at Olivier og Flamand sammen skal skrive en opera om dagens hændelser og diskussioner - og det går de ind på.

Så bryder selskabet op; Clairon tager ind til Paris i selskab med greven, og La Roche kører også sammen med de to italienske sangere og de to unge kunstnere.
Tjenerne kan rydde op efter herskaberne, og imens morer de sig over de ting, som de fine personer dog finder på. Mørket falder på.

Hushovmesteren fortæller grevinden, at Olivier i morgen kl. 11 vil stille i biblioteket for at få hendes instrukser om operaens slutning; præcis samme sted og tid, som grevinden allerede har aftalt et stævnemøde med Flamand. Grevinden indser, at hun elsker dem begge - og spørger sit spejlbillede til råds. Hvem skal hun vælge? Olivier eller Flamand? Ordene eller musikken? Hun går alene ind til middagen - men svaret...
 
Fra programhæftet til Det Kongelige Teaters opsætning af Capriccio.
Gengivet med tilladelse fra Det Kongelige Teater.
 
  

Send eller anbefal link

 

Mød kunstnerne - Hør musikken

Dansk kormusik Grammy-nomineret

I september fik Pelle Gudmundsen-Holmgreens kormusik P2 Prisen. Nu er cd'en med vokalensemblet Ars Nova nomineret til en Grammy.

 

Champagne!

Hør en koncert med fest, charme og brusende musik af Johann Strauss, Lumbye, Delibes, Offenbach m.fl. Sopranen Kerstin Avemo er med sammen med DR UnderholdningsOrkestret.

 
podcast. ©

Podcast

Du kan i boksen til højre abonnere på Klassisk Update som podcast. Ugens nyheder om klassisk musik - lige til at tage med på rejsen.

 
 

Vi anbefaler

P2 Formiddag

Hverdage kl. 9-12.

Hvad er ugens komponists yndlings-dims og hvem har lavet ugens cd? Find ud af det i P2 Formiddag alle hverdage fra kl. 9-12.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Opera > Handlinger

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.