preload loader
p2koncert_st
Peter Tjajkovskij
 

Skrevet af: 

 

Sjostakovitj og Tjajkovskij

Torsdagskoncert 26. november 2009 kl. 19:30 på P2

Russisk aften
Begge komponister kom fra samme land, men ikke fra samme nation. Tjajkovskij er russer og Sjostakovitj var sovjetrusser og musikalsk ligger de langt fra hinanden.

Den yngste blev født blev født i 1906 i St. Petersborg, et årtis tid efter, at den ældste døde i samme by. Inden Sjostakovitj blev voksen var hans fædreland forandret og som den eneste af hans samtidige store kollegaer levede han ikke i eksil. Han blev som 13-årig skrevet ind på konservatoriet i Petrograd (nu: St. Petersborg) men dumpede faget Marxistisk metode og måtte forlænge studierne. Som tyveårig havde han skrevet sin første symfoni.

Siden skulle han skiftevis være skurk og helt i det store land og Pravdas store nekrolog over Sjostakovitj blev først offentliggjort tre dage efter hans død i 1975, da den lige skulle læses igennem toppen af Politbureauet og Leonid Bresjnev

Sjostakovitjs Cellokoncert nr. 2 blev skrevet i foråret 1966 til den største af alle cellister, Mstislav Rostropovitj


Peter Tjajkovskij: Suite nr. 3

Mellem arbejdet på 4. og 5. symfoni skrev Tjajkovskij en række suiter, hvor de første var tænkt som forløbere til symfonier. I alt skrev Tjajkovskij fem suiter.

Det er dog hans symfonier, Klaverkoncert nr. 1, 1812 Ouverturen, Nøddeknækkeren og operaen Eugen Onegin, der er mest kendt og elsket i dag.

En sidste hilsen
Aftenen indledes med Arvo Pärts Cantus in Memoriam Benjamin Britten, der blev skrevet af den estiske komponist i årene efter Benjamin Brittens død i 1976. De to komponister mødte aldrig hinanden, men Pärt var netop begyndt at interessere sig for Brittens musik, hvorfor hans død var et chok for Pärt.

Værket er skrevet som en sørgmodig sidste hilsen - og hvilken en. Man finder næppe mere gribende musik i al sin enkelthed. En klokke lægger bunden, hvorpå strygerne i umiddelbar tilfældighed græder i en simpel, næsten ikke-eksisterende melodi. Musikvidenskaben har gennemtygget værket - men for almindelige dødelige mennesker er værket en nydelse, der er svær at ryste af sig. Læn dig tilbage i godt syv minutter og sug indtrykkene til dig.

Send eller anbefal link

Vinder af koncetbilletter

Henrik Suadican

 

Genre:

Klassisk

Kunstnere:

DRSO, Alexander Vedernikov og Alban Gerhardt

Arrangement:

Symfoniske koncerter

Komponister:

Pärt, Sjostakovitj, Tjajkovskij

 
 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

P2 Koncerten i aften

Rosamunde

26. maj 2012 19:20 på P2

Opera af den tyske 1700- tals komponist Anton Schweitzer med bl.a. Eleonore Marguerre, Sarah Wegener, Christoph Genz, Morgan Moody, Julia Amo og Anke Briegel. Filharmoniske Kor. Stuttgart Radiosymfoniorkester. Dirigent: Jan Willem de Vriend. (Rokokoteatret i Schwetzingen 25. maj).

 
 

Få et overblik

Kommende koncerter

Få et overblik over koncerterne i P2. Torsdag 31. maj kan du høre verdensstjernen Jordi Savall, når han modtager Leonie Sonnings Musikpris 2012.

 

Fra koncertkalenderen

Symfoni for blæsere

Koncertsalen, 1. jun. 2012 19:30

En aften, hvor DR SymfoniOrkestrets blæsere kan vise deres verdensklasse. Oplev dem på egen hånd i Strauss’ Symfoni for blæsere og orkestrets koncertmester Christina Åstrand som solist i Kurt Weills Violinkoncert.

 

Lyt til Nyt

Koncerter i ét langt flow

Athelas Sinfonietta får to unge komponister med som kunstneriske ledere. De vil komponere koncerterne som helstøbte forløb af musik og video.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > torsdagskoncert

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.