preload loader
p2koncert_st
Reinhold Friedl på Wundergrund
 

Reinhold Friedl

07. november 2008 kl. 19:00 på P2

Spiller indersiden ud af klaveret


Den tyske pianist Reinhold Friedl er ikke nogen helt almindelig pianist. For det første er han uddannet matematiker, og når han spiller, så foregår det på indersiden af klaveret.

Ideen fik han som 15-16, da én af hans venner spillede ragtime med små metalstykker på klaveret. Friedl gik straks hjem og gjorde noget lignende med klaveret hjemme i stuen. Hans mor lyttede blot, og sagde så, at han også skulle tænke på formen når han spillede.

Der var med andre ord grønt lys for at Reinhold Friedl kunne eksperimentere lidt med klaveret hjemme i stuen, og nu er det blevet hans særkende som musiker. De eksperimenterende lydprojekter har gjort ham til en mester på klaverets indre strenge, og Reinhold Friedl har udviklet en fantastisk og meget fysisk teknik.

Metal og magneter ned i klaveret
Han står op når han spiller, og læner sig ind over klaveret. Med på scenen har han et arsenal af ting og sager han kan bruge til at fremkalde lyd. Enhver der har haft en klaverlærer, har med garanti fået at vide, at klaveret skal synge, og det er hvad Reinhold Friedl får det til.

Han har små hjul, magneter, metalskiver, koste, jernkugler og meget mere som han smider ned i klaveret. Men tro ikke at det er tilfældighedsmusik. Reinhold Friedl er super-systematisk, og har fuld kontrol over sine tekniske virkemidler.

Komponister skriver musik til ham, og det hele er noteret med noder. Christian Winther Christensen er på sit sidste år på konservatoriet, og har skrevet stykket 'Stuff' som Reinhold Friedl spiller.

En højspændt musik
Stykket spiller bevidst på nogle af de klichéer man kan høre i musik skrevet til indersiden af et klaver. Det er nemlig ikke en ny ting. Allerede i 1960'erne og 70'erne arbejdede amerikanske komponister som John Cage og George Crumb med denne side af instrumentet.

Christian Winther Christensen har skrevet et stykke med nogle skarpe brud, fra noget tørt og helt dæmpet til et rum fuld af klang. Det er for at skabe en spænding i musikken, forklarer han. Du kan selv lytte til værket her på siden.


Højreklik for at downloade, vælg 'gem som' og læg lydfilen dér hvor du gerne vil have den.

Send eller anbefal link

Reportere:

Max Fage-Pedersen og Peter Filtenborg

 

Hør også Manuela Krause

Læs og hør også

Musikalsk valgaften

En aften med cowboyhat, helikopterstrygekvartet, den amerikanske nationalsang og et manifest. Wundergrund skabte en intens musikalsk valgaften.

 

 

Musikhøst 2008

Anders Brødsgaard og Athelas Sinfonietta

Komponisten Anders Brødsgaard blænder op for en tur ud i universet, med spiralgalaxer og sorte huller. Mød ham og hør også musik med Athelas Sinfonietta.

 

Hør også disse koncerter

Lyt til Brahms to første symfonier

DR SymfoniOrkestret er i gang med en serie: De spiller allle Schuberts og alle Brahms' symfonier over tre torsdage - og nu kan du lytte til de to første symfonier her på /p2.

 

Efter Stalin

Sjostakovitj var under stort pres fra Sovjetstyret. Violinkoncert nr. 2 er skrevet efter Stalins død, men frygten ulmer stadig under overfladen.

 

Tresafinado

Tag med til koncert med den dansk-brasilianske trio Tresafinado, der til lejligheden har besøg af fire fantastiske brasilianske musikere.

 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

Lyt til Nyt

Mirjam Tally: Eclipse

Farver er vigtige i Mirjam Tallys musik. Hun optager lyde fra omgivelserne, og bruger dem i sin musik.

 

Kommer i P2 Koncerten

  • Karneval i Venedig11. feb. 2012 19:30
  • Stokowski med Udstillingsbilleder12. feb. 2012 19:30
  • Filmmusik fra Paris13. feb. 2012 20:05
  • Concerto Copenhagen i Fåborg14. feb. 2012 19:30
  • Stjernefrø på Louisiana15. feb. 2012 19:30
 
 

Fra koncertkalenderen

Sharon Jones and the Dap-Kings

Studie 1, 17. feb. 2012 21:00

Sharon Jones and the Dap-Kings er soul af den dybeste, hedeste og mest medrivende slags. Fredag 17. februar står de på scenen i Koncerthusets Studie 1.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > Koncerter > 2008-02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.