Symfonisk sommer
18. juni 2009 kl. 19:00
på
P2
Hør de klassiske mesterværker
Koncerterne med overskriften symfonisk sommer er et tilbud til dig, der gerne vil stifte bekendtskab med den klassiske symfoniske musik. DR SymfoniOrkestret spiller her to forskellige symfonier. Musikken bliver introduceret af musikerne.
"Har jeg sagt noget dumt? Folk jubler." Sådan lød Carl Nielsens kommentar efter at hans 3. symfoni var blevet spillet første gang i 1912. Der var nemlig som regel altid nogen, der var utilfredse, og folk gav sig til kende i forhold til musikken.
Men både anmeldere og publikum var rigtig tilfredse, og for første gang i sit liv følte Carl Nielsen sig anerkendt. Han var på det tidspunkt 46 år gammel.
Den 3. symfoni blev hans mest kendte, og historien begynder på en bagperron i en sporvogn. Her fik Carl Nielsen ideen til det tema symfonien bygger på. Carl Nielsen havde ikke nodepapir på sig, så han skrev temaet ned på sine manchetter.
Faste spisetider
Symfoniens 2. sats blev til på godset Damgaard ved Lillebælt. Her levede Carl Nielsen spartansk. Der var faste spisetider, og man gik tidligt i seng. - Perfekte rammer for et seriøst arbejde med musikken.
Tilnavnet Espansiva har symfonien fået fordi Carl Nielsen bruger den italienske betegnelse allegro espansivo. Det betyder hurtig udvidende. Det er musik der vil ud i den vide verden.
Anderledes er det med Brahms 1. symfoni. Den var virkelig en svær fødsel, som det tog 23 år at komponere. Brahms fik ideen allerede som 20-årig, men han synes ikke at det han komponerede var værdigt til at bære navnet 'en symfoni'. Det meste af det han skrev brugte han istedet i sine klaverkoncerter.
Beethoven spørger i baggrunden
Problemet var at Beethoven spøgte i baggrunden. han havde godt nok været død allerede i 40 år, men Beethovens symfonier levede videre, og Brahms så ingen anden udvej, end at gå i Beethovens fodspor. Det krævede et vist mod.
Brahms 1. symfoni rummer nogle solide slag fra paukerne, slag som er gode at marchere til. Det er de stakkels galajslaver, som bliver drevet frem af trommer og bas - som en stor supertanker.
Det store vendepunkt i symfonien kommer i fjerde sats. Her kommer et tema i hornene, et tema som Brahms hørte i de schweiziske alper. Temaet er en kærlighedserklæring til Clara Schumann. Hun var Brahms' store kærlighed.
Han forblev enlig gennem hele livet. Gennem musikken udtrykker han måske noget af det han ikke kunne realisere som menneske.
De to symfonier er optaget i Koncerthuset hhv. 11. og 13. juni. DR SymfoniOrkestret bliver dirigeret af Thomas Dausgaard. Desuden medvirker Ina Kringlbotn (sopran) og Erland Tyrmi (baryton).