Ung dirigent på podiet

Et værk med modstand

Anders Hillborgs værk 'Four Transitory Worlds' er et kort orkesterværk, skrevet specielt til Malko Konkurrencen for unge dirigenter 2009. I konkurrencen er der tradition for, at de unge dirigenter i semifinalen skal have en særlig udfordring i form af et nyt og ukendt værk.

Som regel er det nye værk til Malko-konkurrencen komponeret på en måde, der giver store vanskeligheder for dirigenten – uden at det må kunne høres af publikum, naturligvis.

Anders Hillborg er født og uddannet i Stockholm. Han lever som freelancekomponist og har skabt en stor og meget broget produktion. Hans musik er indspillet på mange cd’er, og blandt andre mezzosopranen Anne Sofie von Otter, klarinettisten Martin Fröst og dirigenten Esa-Pekka Salonen opfører den rundt om i verden.

En række af verdens førende orkestre, blandt andre Berliner Filharmonikerne og Chicago Symfoniorkester, har bestilt værker af ham. Ud over værker for orkester, kammergrupper og kor har Hillborg også skrevet filmmusik, elektronisk musik og popmusik. I 1995 blev han belønnet med den svenske grammy for det eksperimenterende album 'Jag vill se min älskade komma från det vilda', lavet sammen med sangerinden Eva Dahlgren.

Titlen 'Four Transitory Worlds' kan oversættes som fire flygtige verdener, men på engelsk refererer transitory også til buddhismens betegnelse for det midlertidige livsstadium, en skabning befinder sig i på vejen til det næste.

Rødhåret drama
Den russiske komponist Rakhmaninov er især kendt for sine fire klaverkoncerter og så den mindre Rapsodi over et tema af Paganini. Den minder på mange måder om en klaverkoncert, da den er skrevet til stort orkester og soloklaver, men hvor klaverkoncerten typisk er delt op i tre eller fire satser, så er denne rapsodi én lang sats med 24 variationer over et lille meloditema skrevet af den berømte violinist Paganini, der var rødhåret og lidt af en vildbasse.

Den elskede rapsodi leger også med andre temaer. Undertiden kan man høre middelalder-sangen 'Dies Irae', hvis melodi også er kendt fra fx Carl Th. Dreyers film 'Vredens dag'.

Værket spænder vidt fra det aldeles smukke til det, man kunne kalde rakhmaninovsk dramatik. Det er bare med at følge med, for efter godt 25 minutters ren nydelse er værket pludseligt slut. Og hvis det går rigtigt til, skal klaveret lige stemmes en enkelt gang efterfølgende.

Sidste skud fra Brahms
Johannes Brahms var 43 år før han komponerede sin første af i alt fire symfonier. Hans første symfoni bliver ofte refereret til som Beethovens 10., da Brahms i udgangspunktet som mange var inspireret af sin berømte landsmand.

Hans 4. Symfoni blev skrevet i årene 1884-85, 12 år før Brahms døde. Symfonien blev skabt på efterdønningerne af den umådeligt populære 3. symfoni. Det gjorde nu ikke den 4. symfoni mindre populær, og den betragtes sammen med 'Ein Deutsches Requiem' som Brahms' helt store værk.

Brahms bruger mange referencer i sin sidste symfoni, hvoraf flere går tilbage til de to andre B'er i tysk musik, Bach og Beethoven. Bachs kantate nr. 150 bliver således citeret i finalen, som er et sjældent eksempel på en chaconne i et symfonisk værk.

Andre har henvist til at Brahms' store inspiration til værket var den græske tragediedigter Sofokles, og så må man ikke glemme, at det er en aldrende Brahms, der har skrevet værket. Man fornemmer måske en tragisk tone i symfonien.


Koncerten er optaget 1. oktober 2009 i Koncerthuset. DR SymfoniOrkestret spiller under ledelse af den unge dirigent Joshua Weilerstein, der vandt Malko dirigentkonkurrencen 2009.