preload loader
p2koncert_st
Suså Festival 2009 - Foto: Max Fage-Pedersen
 

Skrevet af: 

 

Musikken skal kunne spilles

Fælles front om den finske musik


Uusinta-ensemblet har specialiseret sig i nyskrevet finsk partiturmusik. De vægter samarbejdet med de unge nulevende komponister højt. Det er nemlig vigtigt, at den musik der bliver skrevet, også kan spilles.


Suså Festivalen har igennem mange år haft det som sit speciale at præsentere ny musik af komponister fra Danmark. De sidste par år har man imidlertid opblødt konceptet lidt, med et vindue mod et af de andre nordiske lande.

Ved denne koncert kan du fx høre ny musik fra Finland, og blive opdateret på, hvad der sker hos vores naboer mod nordøst. Uusinta-ensemblet blev dannet i 1998 og består af 14 unge musikere. De indgår i et tæt samarbejde med især unge finske komponister.

Dobbeltnavn
Navnet kan betyde to ting. Uusinta er det finske ord for 'det nyeste', og kan samtidig også betyde 'replay'. Det passer godt til ensemblet, fordi de både spiller den nyeste musik, og fordi de også gerne indspiller musikken, så den kan høres igen og igen. Derudover indgår ensemblet også i andre og mere alternative projekter.

I udgangspunktet består Uusinta-ensemblet af en blæserkvintet, klaver og en strygekvartet (alt i alt kalder man det en sinfonietta). Ensemblet har mulighed for at trække solister ind, alt efter hvilken musik de skal spille. Men gruppen bliver aldrig større end at musikken stadig kan kaldes kammermusik.

Et vigtigt møde
Mødet med de unge komponister er vigtigt for Uusinta-ensemblet. Der har været en tendens til at komponisterne sad for sig selv, og skrev en musik, der var svært tilgængelig for musikerne.

"Man får et mere naturligt forhold til de nye værker, når man kender den person der står bag", siger ensemblets fløjtenist Lauri Toivio. "Det er ligesom når et stykke musik bliver præsenteret af en god ven. Så er man også automatisk mere på, og man kan snakke om musikken. På den måde finder komponisterne også ud af, hvad der kan spilles og hvad der fungerer mindre godt".

Frie komponister
Til spørgsmålet om særlige trends i den finske musik lige nu svarer Toivio, at der er en stor frihed blandt de finske komponister. Man er, som komponist, meget mere fri af forventninger, stilretninger og modestrømninger nu, end man nogensinde har været før.

Det er godt, mener Lauri Toivio, for det giver komponisterne mulighed for at følge deres ideer 100% - med musikerne som garanter for, at musikken også kan spilles.


Hør koncerten med Uusinta Ensemblet, og hør også de andre værker fra Suså Festivalen 2009. Koncerterne er optaget 29. august i Kulturcenter Næstved. Udover Uusinta Ensemblet, var også Lin Ensemblet og Copenhagen Winds på scenen, med musik af blandt andre György Ligeti, Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Hans Henrik-Nordstrøm og Jesper Koch. Hør musikken oppe til højre her på siden.

Send eller anbefal link

Læs og hør også

JEG er direktør

I receptionen vandrer en renvasket, velklædt person omkring. Han kalder sig Jeg og påstår at han er direktør. Nyt værk af komponisten Andy Pape handler om det menneskelige sind.

 

Koncerthuset

Hør Bent Sørensens 'Sounds like you' i Koncerthuset 10. og 12. september.

 

 

Hør også disse koncerter

Gense P2 Koncerten på nettet

Der var levende billeder på, da den tysk-japanske pianist Alice Sara Ott mødte DR SymfoniOrkestret i Griegs Klaverkoncert fredag aften. Du kan gense koncerten her på P2s hjemmside. Der er også Strauss og Schumann på programmet.

 

Trio Wanderer

En af verdens førende klavertrioer gæstede Mogens Dahl Koncertsal i København. På programmet var blandt andet musik af en ung fransk komponist.

 

Passionskoncert

Athelas Sinfonietta og Mogens Dahl Kammerkor er gået sammen om denne koncert med værker af østeuropæiske komponister - musik der passer til påsken.

 
 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

Lyt til Nyt

Mirjam Tally: Eclipse

Farver er vigtige i Mirjam Tallys musik. Hun optager lyde fra omgivelserne, og bruger dem i sin musik.

 

Kommer i P2 Koncerten

  • Rosamunde26. maj 2012 19:20
  • Det kgl. Kapel og Operakor27. maj 2012 19:20
  • Spøgelsesbruden28. maj 2012 20:05
  • Dansk kormusik29. maj 2012 19:20
  • Komponist Grand Prix30. maj 2012 19:20
 
 

Fra koncertkalenderen

DR Sommerfestival - Barberen, greven og damerne

Koncertsalen, 18. jun. 2012 17:30

DR UnderholdningsOrkestret spiller ouverturer, arier og duetter af den italienske komponist Gioacchino Rossini.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > Koncerter > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.