preload loader
p2koncert_st
M. C. Escher: Nat og dag
 

Skrevet af: 

 

Komponister vil på scenen

Værkerne transformeres


Der er en tendens til at unge nulevende komponister gerne selv vil på scenen, og der er også en tendens til at de ikke gør deres værker færdige. Værket er en proces, som publikum og komponisten selv går igennem, men som derefter forandrer sig.


Komponisten Christian Winther Christensen har været med til prøverne på hans nye værk 'Sange og danse' - et moderne arrangement af tidlig musik, skrevet af Guillaume Dufay. Nu sidder Christian Winther Christensen i koncertsalen og har lige hørt det færdige værk.

- Det indfrier mine forestillinger, siger Winther Christensen, som selv var med på scenen.

- Der er en tendens til at komponisterne gerne vil være aktive i musikken. Vi vil gerne være en del af vores egen musik.

Komponisterne har gemt sig
Tidligere var det meget almindeligt at komponister også selv spillede, og improviserede på scenen. I romantikken blev komponisten en mere sjælden gæst på scenen, og i det 20. århundrede så man kun komponisten bagefter, med en blomsterbuket i hånden.

- Musikken bliver mere ens eget, når man er med på scenen, siger Christian Winther Christensen, som også mener at det kan give musikken en stærkere identitet i forhold til publikum.

- Det betyder noget, at publikum kan se den person, der har skrevet musikken.

Vil optræde på video
Christian Winther Christensen har planer om muligvis selv at optræde på en video som skal afspilles mens man hører hans musik. Det er noget han kan tilføje senere. Værket er både færdigt og ikke helt færdigt.

- Jeg kan godt lide at det ikke er helt færdigt. Det er fascinerende at værket stadig lever. jeg har også tænkt på selv at synge en melodi i anden sats.


Højreklik for at downloade, vælg 'gem som' og læg lydfilen dér hvor du gerne vil have den.

Send eller anbefal link

Komponist Christian Winther Christensen.

Musikken:

Optaget i Esbjerg 25.11.2009

 
 

Hør også disse koncerter

Efter Stalin

Sjostakovitj var under stort pres fra Sovjetstyret. Violinkoncert nr. 2 er skrevet efter Stalins død, men frygten ulmer stadig under overfladen.

 

Tresafinado

Tag med til koncert med den dansk-brasilianske trio Tresafinado, der til lejligheden har besøg af fire fantastiske brasilianske musikere.

 

Bachs H-mol messe

Hør mesterværket i en kammermusikalsk udgave med originalinstrumenter, sunget og spillet af Copenhagen Soloists under ledelse af Jonathan Ofir.

 
 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

Lyt til Nyt

Mirjam Tally: Eclipse

Farver er vigtige i Mirjam Tallys musik. Hun optager lyde fra omgivelserne, og bruger dem i sin musik.

 

Kommer i P2 Koncerten

  • Vinternatsmagi i Kongsberg8. feb. 2012 19:30
  • Torsdagskoncert med Marc-André Hamelin9. feb. 2012 19:30
  • DR VokalEnsemblet i Riga10. feb. 2012 19:30
  • Karneval i Venedig11. feb. 2012 19:30
  • Stokowski med Udstillingsbilleder12. feb. 2012 19:30
 
 

Fra koncertkalenderen

Mozart, Mozartere, Mozartest

Koncertsalen, 16. feb. 2012 19:30

Prag og Linz, to byer Mozart elskede. Til dem skabte han virtuos orkestermusik, himmelske melodier og dansende livsglæde. Oplev Mozarts tak til byer, hvis publikum og musikere mødte ham med anerkendelse og kærlighed. De blev belønnet med to af hans bedste symfonier.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > Koncerter > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.