preload loader
p2koncert_st
Anders Koppel

© Foto: Suste Bonnén

 

Skrevet af: 

 

Ny koncert - nyt instrument

En sølvstribe af lys der forsvinder


Et helt nyt instrument har set dagens lys i forbindelse med en ny koncert af Anders Koppel. Koncerten indfanger en solnedgang, hvor en sølvstribe af lys forsvinder på havoverfladen.

Anders Koppel har skrevet en ny tripelkoncert. Den er for saxofon, cello og harpe, samt orkester, og den blev uropført i Århus torsdag 11. marts 2010. Saxofonsolisten var Anders Koppels søn Benjamin, og de har til lejligheden fået skabt et helt nyt instrument: En mezzosopransaxofon.

Saxofonen er opfundet og konstrueret af Peter Jessen, der er kendt over hele verden som instrumentmager. Ideen er dels et instrument, som er lettere at spille på end sopransaxofonen. Dels et instrument, der klinger mørkere og rundere, hen i retningen af det instrument, der hedder engelskhorn.

Anders Koppel er gået på opdagelse i den helt nye klangverden som instrumentet frembringer, og sammenstillingen med de to andre instrumenter har gjort, at musikken er blevet mere lyrisk, fortæller Anders Koppel :

- Der er længere episke fortælletræk, og det har gjort koncerten mere symfonisk i sin karakter. Instrumenterne glider ind og ud af den store strøm. De har hver sin karakter, og harpen sit helt eget klanglige område, og særlige rytmik.

- Men det er den samme symfoniske strøm som de går ind og ud af, siger Anders Koppel.

Det der kommer i nattens løb
Tripelkoncerten består af to langsomme satser, der begge har nogle hurtige brudflader. Oprindelig var det en solnedgang på Læsø, der satte Anders Koppel i gang. Og især det sekund, hvor sølvstriben forsvinder på havoverfladen:

- Musikken beskriver det, der vil komme i nattens løb, fortæller Anders Koppel. - I første sats er vi over vandet, og i anden sats er vi under vandet.

Han understreger også, at hans tilgang til musikken egentlig ikke er interessant. Nu er musikken skrevet, og den er som den er. Folk må selv bestemme, hvad de vil lægge i den.

 

DOWNLOAD MUSIKKEN

Anders Koppel: Tripelkoncert for saxofon, cello og harpe (69 MB)
Grieg: Peer Gynt Suite nr. 1 (28 MB)
Sjostakovitj: Symfoni nr. 6 (57 MB)

Højreklik for at downloade, vælg 'gem som' og læg lydfilen dér hvor du gerne vil have den.

Send eller anbefal link

 

Hør også disse koncerter

Efter Stalin

Sjostakovitj var under stort pres fra Sovjetstyret. Violinkoncert nr. 2 er skrevet efter Stalins død, men frygten ulmer stadig under overfladen.

 

Tresafinado

Tag med til koncert med den dansk-brasilianske trio Tresafinado, der til lejligheden har besøg af fire fantastiske brasilianske musikere.

 

Bachs H-mol messe

Hør mesterværket i en kammermusikalsk udgave med originalinstrumenter, sunget og spillet af Copenhagen Soloists under ledelse af Jonathan Ofir.

 
 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

Lyt til Nyt

Mirjam Tally: Eclipse

Farver er vigtige i Mirjam Tallys musik. Hun optager lyde fra omgivelserne, og bruger dem i sin musik.

 

Kommer i P2 Koncerten

  • Vinternatsmagi i Kongsberg8. feb. 2012 19:30
  • Torsdagskoncert med Marc-André Hamelin9. feb. 2012 19:30
  • DR VokalEnsemblet i Riga10. feb. 2012 19:30
  • Karneval i Venedig11. feb. 2012 19:30
  • Stokowski med Udstillingsbilleder12. feb. 2012 19:30
 
 

Fra koncertkalenderen

Mozart, Mozartere, Mozartest

Koncertsalen, 16. feb. 2012 19:30

Prag og Linz, to byer Mozart elskede. Til dem skabte han virtuos orkestermusik, himmelske melodier og dansende livsglæde. Oplev Mozarts tak til byer, hvis publikum og musikere mødte ham med anerkendelse og kærlighed. De blev belønnet med to af hans bedste symfonier.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > Koncerter > 2010

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.