Nye impulser

Tilfældigt møde fører musik med sig

Når man spiller med forskellige musikere får man forskellige impulser. Det er vigtigt, hvis man gerne vil udvikle sine evner som musiker. For nylig mødte Jakob Kullberg pianisten Katya Apekisheva, og han kunne med det samme mærke, at de to ville komme til at spille mere sammen.

- Jeg mødte Katya gennem en fælle ven, en britisk violinist, men jeg kan slet ikke forstå, hvorfor det er så nemt for os at spille sammen. Det fungerer bare, jeg får hele tiden nye impulser fra hende, og vi taler samme sprog. Timingen fungerer, og det er ikke altid en selvfølge mellem to musikere.

- Vi føler tingene på samme måde, uden at vi har talt om det. Der er mange forskellige måder at spille musikken på, fx Brahms, som plejede at være min yndlingskomponist. Nu har jeg for mange yndlingskomponister til kun at have én.

Romantik på tysk
Jakob Kullberg forklarer, at der er en særlig tysk måde at være romantisk på (og her tænker han på den musikhistoriske periode romantikken):

- Det må gerne være "ud over det hele" med Brahms. Det er en anden måde at være romantisk på, end hvis man fx spiller Rakhmaninov. Men Brahms' sonater er meget klassiske, der ligger han tættere på Beethoven.

- Beethoven er utrolig svært at spille, for man skal være udtryksfuld, men samtidig er det klassik, det skal holdes stramt. Fælden er, at man kommer til at spille det som man ville spille Brahms. Det går ikke med Beethoven, og man kan høre alt i Beethoven. Som musiker skal man være top-tunet.

Man kan høre jazz i musikken
Kamponisten Frank Bridge faldt Jakob Kullberg over, fordi han lyttede til en indspilning med den russiske cellist m.m. Mstislav Rostropovitj:

- Det er en fantastisk indspilning. Rostropovitj havde formentlig lært stykket på tre dage, og han spiller det fantastisk! Man kan høre på Rostropovitjs spillestil, at jazzen er kommet til verden, og der er også noget impressionisme i det, og noget engelsk folkemusik.