Den vildeste klaverkoncert

Rakhmaninovs 3. Klaverkoncert er en af de sværeste klaverkoncerter overhovedet. Man brækker nakken på den, hvis man ikke passer på. Til gengæld får man mega-meget respekt, hvis man klarer den.

Rakhmaninov var konstant på farten med sine fire klaverkoncerter og mange andre klaverværker. Efter den russiske revolution måtte han forlade sit elskede fædreland for altid, og et af hans første stop var faktisk Danmark. I et års tid boede han i en villa i Gentofte, som blev base for hans turnéer rundt i Norden.

Han længtes voldsomt efter Rusland, og der går en melankoli gennem meget af hans musik. Selv gennem den musik han skrev, inden han måtte rejse væk. 3. Klaverkoncert er fra 1909. Det var en urolig tid, hvor Rusland få år tidligere havde været gennem et revolutionsforsøg og en håbløs krig mod Japan. Det gamle Rusland stod for fald, og melankolikeren Rakhmaninov har utvivlsomt mærket, at det lakkede mod enden.

Musikken blomstrer undervejs
1. sats lægger diskret ud med et lille tema, der lyder som en russisk folkevise eller salme. Allerede efter klaverets første præsentation af temaet begynder pianisten at spinde blomstrende
figurationer rundt om det. Uventet vokser den lille melodi til at blive grundlaget for hele satsen.

Satsen kulminerer med en yderst virtuos solokadence, der varer helt op imod fire-fem minutter. Rakhmaninov har endda indskrevet et alternativ, der er endnu sværere, og som solisten kan spille, hvis han tør! På sin egen indspilning af klaverkoncerten, lavet i 1940, spiller Rakhmaninov den 'lette' kadence, måske i erkendelse af, at den sværere udgave ikke er musikalsk mere værdifuld.

2. sats er opbygget som variationer over et tema, der præsenteres af orkestret. Hen imod slutningen af satsen indskyder Rakhmaninov et afsnit med et hurtigt, alfeagtigt tema, som er afledt af det lille tema fra koncertens begyndelse. Satsen afrundes af en solokadence for klaveret, og uden pause går musikken videre til 3. sats.

Finalen går rasende hurtigt og opsamler de temaer, der har været benyttet i de foregående satser. Det giver en dejlig afrundethed af værket og god plads til den uimodståelige afslutning, der bevarer et skær af melankoli, selv om tonearten er den triumferende D-dur.

Kræver et varmt hjerte
Rakhmaninovs 3. Klaverkoncert er en af de vanskeligste i det gængse repertoire. Han uropførte den i 1909 ved sin første optræden i USA, og i mange år var det kun Rakhmaninov selv, der spillede den – lige indtil hans unge beundrer Vladimir Horowitz tog den på sit repertoire. Horowitz spillede koncerten så fabelagtigt, at Rakhmaninov faktisk holdt op med at opføre den selv.

I puritanske nationer som Danmark har Rakhmaninovs musik i perioder været anset som dårlig smag. Et renommé som er opstået, fordi musikken er blevet efterlignet og misbrugt på det skammeligste. Sådan er det ikke længere. Gode pianister i dag forstår, at Rakhmaninovs musik holder sig på den rigtige side af stregen og kræver et nobelt, men varmt hjerte af sin solist.


Hør musikken ude til højre her på siden. Marianna Shirinyan er solist med DR SymfoniOrkestret, og de bliver dirigeret af Hans Graf. Optaget 8. februar 2013 i Koncerthuset i DR Byen. På programmet ved koncerten var også Prokofjevs kantate 'Aleksandr Nevskij'.