preload loader
p2koncert_st
Benedetti og Korngold
 

Lagt på af: 

 

Lyden af Hollywood

 

Erich Wolfgang Korngold havde sit mellemnavn fra Mozart og var vidunderbarn af samme kaliber. Han komponerede fra han var seks år, og tidens største musikere, blandt andre
pianisten Arthur Schnabel og dirigenten Bruno Walter, opførte knægtens musik.

Korngolds karriere fremkaldte forundring, men også modstand. Det antisemitiske Wien brød sig ikke om den jødiske familie, og man mente, at succesen var styret af Korngolds far, der var Wiens førende musikanmelder.

I 1934 blev Korngold tilbudt arbejde i Hollywood, hvor han tog hul på et skelsættende kapitel af filmmusikkens historie. Han skabte den stil inden for filmmusik, der stadig trækker spor i dag.

Smerteligt gensyn
Drømmen om sin gamle karriere i Europa glemte han dog aldrig. Da han nogle år efter 2. verdenskrig ville genoptage karrieren i Europa, blev gensynet med Wien smerteligt. Byen var udbombet, og Korngold fik indtryk af, at han ikke var savnet. For wienerne var hans tilbagekomst en ubehagelig påpegning af, hvad der var sket i de frygtelige år.

Korngold rejste tilbage til USA og døde nærmest glemt i 1957. Blandt hans vigtigste værker fra efterkrigstiden er hans violinkoncert, der blev uropført i 1947 af tidens største violinstjerne, Jascha Heifetz. Kun få andre violinister turde i de næste årtier røre ved Korngolds Violinkoncert.

Den var uoverkommelig svær at spille og 'tilhørte' Heifetz. I dag er det lykkeligvis blevet et yndlingsværk for en ny generation af violinvirtuoser. Det er et stramt formet værk med en fabelagtig instrumentation.


DR SymfoniOrkestret spiller under ledelse af Hugh Wolff. Solist er Nicola Benedetti. Optaget i Koncerthuset i DR Byen 17. januar 2013.

Send eller anbefal link

 

Hør også disse koncerter

100-års fødselsdage

Han var præget af fransk musik, og boede i en sidefløj til det gamle Søllerød Slot. Den danske komponist Jørgen Jersild fejres her side om side med engelske Benjamin Britten.

 

Sat sammen til lejligheden

Oboisten Alexei Orintchouk har samlet holdet. De spiller ikke sammen til daglig, men mødtes et par dage før koncerten, for at sætte det hele sammen.

 

På vandvognen

De spiser frugt, drikker vand og prøver at få så meget søvn som muligt. Det er Afiara Kvarttens måde, at komme igennem den omfattende Danmarks-turné.

 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

Få et overblik

Kommende koncerter

Hver aften kan du komme til koncert i P2 - Den armenske violinstjerne Sergey Khachatryan er med torsdag 21. februar 2013. Han er solist i Tjajkovskijs Violinkoncert.

 

Lyt til Nyt

Musik gør noget ved en bygning

Den Sorte Diamant i København er som et ark, der sejler rundt med vores fælles fortid. Det siger den ene af seks unge komponister, som har lavet ny musik til bygningen.

 

Kommer i P2 Koncerten

  • Den store amerikanske symfoni og Formand Mao12. feb. 2013 19:20
  • Concerto Copenhagen13. feb. 2013 19:20
  • Odense Symfoniorkester spiller russisk14. feb. 2013 19:20
  • De tre store15. feb. 2013 19:20
  • Rigoletto fra The MET16. feb. 2013 19:00
 
 

Fra koncertkalenderen

Barbara Moleko, Sebastian Lind m.fl

Studie 2, Studie 4, 22. feb. 2013 19:00

Nu har vi glæden af at tilføje de sidste tre navne til aftenens koncertprogram, som således lyder: Barbara Moleko, Sebastian Lind, Kamilia Amélie, Flødeklinikken, I'm All Ears, Scarred by Beauty og Inouwee.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > Koncerter > 2013

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.