Jørgen Jersild: Tre madrigaler
Når en dansker er optaget af fransk kultur, bruger hans kolleger ofte udtryk som ”Gallisk esprit” om hans væremåde, og det er ikke altid venligt ment. Jersild havde kun studeret tre måneder i Paris, men han levede på den franske inspiration resten af livet. I Danmark havde han mange stillinger og titler: Programsekretær i Statsradiofonien, magister i musikvidenskab, senere professor i hørelære og komposition og musikanmelder.
Han kæmpede for musikskolerne, men han var mest komponist; en af dem der blev klemt i revnen mellem giganterne Nielsen og Nørgård. "Hele mit udgangspunkt var fransk. Hvis du hører Trois Pièces en Concert (1945), så er det ikke svært at høre, at det er inspireret af Ravel. Jeg synes, det lyder mere dansk nu end dengang, men det kan godt være, jeg tager fejl," sagde den 87-årige komponist.
Schönbergs atonale eksperimenter var heller ikke rigtigt noget: ”Jeg mener, det er at sætte tingene på hovedet at begynde med det teoretiske og derefter lave musikken. Musikken skal stråle af sig selv.”
I samarbejde med harpenisten Ossian Ellis fandt han helt nye klanglige muligheder på harpe. At spille i skoven er internationalt kendt som en af det tyvende århundredes bedste blæserkvintetter.
Jersild blev over 90 år gammel. Han boede i Søllerød med Michelinrestaurant, gadekær og to busser i timen. Hans gulkalkede hus var resterne af en sidefløj fra det gamle Søllerød Slot. Lyder det gallisk og elitært? Så må vi hellere røbe, at han lavede bunker af filmmusik, og i øvrigt var det hans musik, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 1965.
De tre madrigaler for kor blev bedømt som et af de bedste værker ved Rostrum of Composers 1959. Det må have glædet den franskorienterede komponist, at prisuddelingen foregik i Paris.
Jørgen Jersild ville være fyldt 100 år i 2013. Det fejres ved koncerter over hele landet. Koncerten her er optaget i Christians Kirke i København 29. januar 2013.