Ravel: Sonate nr. 1 i a-mol
Det amerikanske ensemble Open End blev dannet i 2005. Siden har ensemblet turneret i bl.a. Frankrig og Italien og udgivet flere cd’er. De spiller et varieret program, der spænder fra 1500-talskomponisten Dowland til improvisationer og ny musik.
Andrew Waggoner (den ene af ensemblets to violinister) forklarer, at det er sjovt at improvisere. Det giver en særlig musikalsk samhørighed. Improvisation ligger til grund for al musiceren. Selvom notationen er meget præcis, er den stadig kun et symbolsk udtryk for en følelsesmæssig proces, der ikke kan nedfældes visuelt.
Ravels tidlige sonate for violin og klaver fra 1897 blev først udgivet i 1975. Den er i én sats, og indflydelsen fra Fauré og Franck høres tydeligt.
Koncerten er optaget i Gl. Holte Kirke 7. august 2012.