Stravinskij: Le sacre du printemps
Historien om uropførelsen af 'Le sacre du printemps' i Paris 1913 er for længst en legende. Stravinskijs aggressive og totalt ukonventionelle musik fik publikum til at udvandre og slås. ”Aldrig er jeg blevet holdt sådan for nar!” skreg en frue, mens Stravinskij selv prøvede at få ørenlyd. Han stod nemlig ude i kulissen og råbte til balletdanserne, der havde besvær med at tælle slagene i musikkens skæve taktarter.
Stravinskij var meget bevidst om sin rolle som enfant terrible. Det var nu også selve dansen, der chokerede. Den brød totalt med den velkendte ballettradition – på denne tid var 'Svanesøen' stadig et nyt værk! Koreografen og stjernedanseren Nijinskij søgte det aparte og blev betraget som pervers. ”Scenen var fuld af groteske skikkelser, der trampede i stedet for at danse, og som svajede frem og tilbage som i et mareridt,” skrev en parisisk anmelder.
'Le sacre du printemps' (Vårofferet) foregår i Ruslands oldtid. En ung pige skal ofres til foråret. I et uhyggeligt og uafvendeligt ritual træder unge piger og gamle shamaner frem for at tilbede jorden og ånderne. I centrum for begivenhederne er en udvalgt pige. I løbet af det rituelle orgie stiger hendes ekstatiske dans i vildskab, indtil hun falder død om. Våren har fået sit offer. Og der er ingen morale.
Orkestret klinger dyrisk
Det ukristelige og nådesløse viser sig fra start til slut i Stravinskijs musik. Alt det, der før var forbudt i musikken, fylder nu det hele: Akkorderne snerrer og skramler, instrumenterne spiller i yderområderne af deres registre. Melodierne splittes ad i småstykker. Orkestreringen er bevidst uciviliseret, så orkestret klinger dyrisk, klumpet og skingert. Og gennem det hele går rytmer, der spjætter og dunker, så det indre urmenneske kaldes frem.
'Le sacre du printemps' blev før i tiden regnet for uspillelig, men er i dag et standardværk for alle symfoniorkestre i verden. Alligevel har musikken på en mærkelig måde bevaret sin chokeffekt. Stravinskij foreslog halvt i spøg, at ballettens indledning, som spilles af en fagot i et unaturligt højt leje, burde hæves en halv tone hvert 10. år. Han ville ikke riskere at opleve, at det revolutionerende stykke musik mistede sin virkning. Til hans beroligelse er det endnu ikke sket.
Se videon øverst her på siden. DR SymfoniOrkestret bliver dirigeret af Rafael Frühbeck de Burgos. Koncerten er optaget i Koncerthuset i DR Byen 6. december 2012. På programmet var også Beethovens 3. symfoni.