Stravinskij: Symfoni i tre satser
- Musik kan i sin natur ikke udtrykke noget som helst! Det er et af Stravinskijs mest citerede udsagn. Den provokerende objektive holdning smitter af på hans musik helt ud i titlerne. Symfoni i tre satser er en demonstrativt nøgtern varebetegnelse.
Musikken er skrevet under 2. verdenskrig. I begyndelsen var det ikke helt klart for Stravinskij, hvad værket ville ende med at blive for noget. 1. sats peger nærmest i retning af en slags klaverkoncert. Men i 1945 kom det til at passe med en bestilling på en 'sejrssymfoni', som New York Filharmonikerne bad om, da krigen nærmede sig sin afslutning.
Det blev til den voldsomste af Stravinskijs forskellige symfonier. Den har en kantet, kæmpende og i sidste ende heroisk karakter. Et eksempel er 3. sats, der er blevet hørt som et opgør
mellem fjendens umenneskelige robothær og de allieredes fællesskab. Kunne dødvandet, der opstår, være den udmarvende stilstand ved Stalingrad?
Stravinskij måtte indrømme, at musikken var direkte inspireret af krigens gang og de indtryk, han fik gennem dokumentarfilm og nyhedsjournaler. Måske musikken alligevel kunne udtrykke
noget? Han gik i hvert fald så langt som til at sige, at symfonien afspejler 'vor stridsomme tid med voldsomme, omskiftelige begivenheder, fortvivlelse og håb, endeløse pinsler og spændinger
og til sidst lettelsen over deres ophør.'
DR SymfoniOrkestret spiller under ledelse af Hugh Wolff. Koncerten er optaget i DR Byen 17. januar 2013.