Thibaudet spiller Liszt

Ungarske portrætter
Bela Bartok og Franz Liszt er to af Ungarns helt store kulturpersonligheder og de to danner rammen for store dele af aftenens koncert.

Vi begynder bagfra med den yngste. Bela Bartok (1881-1945) skrev i 1910 under indflydelse af Claude Debussy værket To billeder, der blev det mest fremførte i hans egen levetid.

Værket bærer præg af Bartoks inspiration af ungarsk folkemusik, men peger også frem mod den modernistiske tradition, som har gjort Bartok til en af de største komponister i det 20. århundrede. Det samme kan man sige om landsmanden Franz Liszts (1811-86) i det 19. århundrede, og især hvis man ser på værker til klaveret.

Liszt selv var en virtuos pianist og skrev som Paganini på violinen værker, der passer talentet. Det ses også på Klaverkoncert nr. 2, der er skrevet fra 1839-57. Værket rummer både de mest intime sider af den ungarske pianist og samtidigt også de mest bombastiske, der peger frem mod fremtidige klaverkoncerter fra en række store komponister.

Mozarts Jupiter-symfoni
Efter de to værker fra Ungarn er turen kommet Mozarts berømte sidste symfoni, der er bedre kendt som Jupiter-symfonien, og som faktisk var det første officielle stykke musik, der blev spillet til en offentligt tilgængelig koncert i Koncertsalen den 18. januar 2009. 

Symfonien er skrevet tre år før Mozart dør i 1791 på den samme sommer, hvor han også udfører symfonierne 39 og 40.

Der er i eftertiden blevet spekuleret en del over inspirationskilderne til denne symfoni, der fik sit planetare tilnavn efter komponisten død.  Formmæssigt minder den om Michael Haydn's 28. og 39. symfonier, og det østrigske geni har i sine sidste leveår bedt sin far om at holde ham opdateret på nyt fra den i dag ret ukendte lillebror til Joseph.