preload loader
p2koncert_st
Malko-finalen

Tidligere i år vandt Joshua Weilerstein Malko-konkurrencen. Nu kan man opleve ham igen ved torsdagskoncerten.

Foto: Jakob Boserup

 

Skrevet af: 

 

Gensyn med Malko-vinderen

Torsdagskoncerten 01. oktober 2009 kl. 19:30 på P2

En klaverboksers drøm
Russiske Sergej Rakhmaninov er især kendt for sine fire klaverkoncerter og så den mindre Rapsodi over et tema af Paganini.

Denne rapsodi minder på mange måder om en klaverkoncert, da den er skrevet til stort orkester og soloklaver, men hvor klaverkoncerten typisk er delt op i tre eller fire satser, så er denne rapsodi en lang sats med 24 variationer over et lille meloditema skrevet af den berømte violinist Paganini.

Den elskede rapsodi leger også med andre temaer. Undertiden kan man nemlig høre middelalder-sangen Dies Irae, hvis melodi også er kendt fra fx Carl Th. Dreyers Vredens dag.

Værket spænder vidt fra det aldeles smukke til det, man kunne kalde rakhmaninovsk dramatik, som også er kendt fra de fire klaverkoncerter, han havde skrevet tidligere i karrieren, og det er bare med at følge med, for efter godt 25 minutters ren nydelse er værket pludseligt slut. Og hvis det går rigtigt til, skal klaveret lige stemmes en enkelt gang efterfølgende.

Sidste skud fra Brahms
Johannes Brahms var 43 år før han komponerede sin første af i alt fire symfonier. Denne første bliver ofte refereret til som Beethovens 10. da Brahms i udgangspunktet som mange var inspireret af sin berømte landsmand.

Hans 4. Symfoni blev skrevet i 1884 og 1885, 12 år før hans død, og blev skabt på efterdønningerne af den umådeligt populære 3. symfoni. Det gjorde nu ikke den 4. symfoni mindre populær, og den betragtes sammen med Ein Deutsches Requiem som Brahms' helt store værk.

Brahms bruger mange referencer i sin sidste symfoni, hvoraf flere går tilbage til de to andre B'er i tysk musik, Bach og Beethoven. Bachs kantate nr. 150 bliver således citeret i finalen, som er et sjældent eksempel på en chaconne i et symfonisk værk, hvor et tema vedbliver at blive varieret over finalen godt ti minutter lidt i stil med rapsodien tidligere.

Andre har henvist til at Brahms' store inspiration til værket var den græske tragediedigter Sofokles, og så må man ikke glemme at, det er en aldrende Brahms, der har skrevet værket. Og det kan måske godt fornemmes igennem værket, der har en tragisk tone over sig.


Vinderen af Malko-konkurrencen: Joshua Weilerstein
Marianna Shirinyan (klaver)

Anders Hilborg: Four Transitory Worlds (Nyt værk skrevet til Joshua Weilerstein)
Sergej Rakhmaninov: Rapsodi over tema af Paganini
Johannes Brahms: Symfoni nr. 4

Send eller anbefal link

Vinder af koncertbilletter

Vibeke Sommer

 

Genre:

Klassisk

Kunstnere:

DRSO, Marianna Shirinyan (klaver) samt dirigent Joshua Weilerstein (vinder af Malko-konkurrencen 2009)

Arrangement:

Symfoniske koncerter

Komponister:

Hilborg, Rakhmaninov og Brahms

 
 

Læs også

Malko-finalen

Joshua Weilerstein var en overraskende, men sikker vinder af Malko Konkurrencen 2009. Ikke alene var han den yngste deltager - det var også første gang han dirigerede et professionelt orkester.

 

Marianna Shirinyan

Koncertpianisten Marianna Shirinyan er ellers ikke overtroisk, men når det gælder koncertkjoler skal man tænke sig om. Torsdag 1. oktober går hun på scenen i Koncerthuset i DR Byen.

 

Hver dag kl. 19.20 - 22.00

 

P2 Koncerten i aften

Karneval i Venedig

11. feb. 2012 19:30 på P2

Opera af André Campra fra Salle Colonne, Paris, med bl.a. Isabelle Salomé, Marina De Liso, Andrew Foster-Williams og Alain Buet. Le Concert Spirituel. Dirigent: Hervé Niquet. (optagelse januar 2011).

 
 

Få et overblik

Kommende koncerter

Få et overblik over koncerterne i P2 - 28. februar 2012 sender vi fx Wiener Filharmonikernes koncert i Danmark. De spiller blandt andet Mozart og et stort uddrag af Wagners 'Ringen'.

 

Fra koncertkalenderen

Wiener Johann Strauss Konzert-Gala

Koncertsalen, 11. feb. 2012 19:30

Nu er K&K Wiener Johann Strauss-koncertgallaen tilbage! Igen i år kan man glæde sig til førsteklasses Strauss-fortolkninger - på mesterlig vis kompletteret af balletoptrædender.

 

Lyt til Nyt

Musikken bliver synlig

Lasse Schwanenflügel Piasecki er færdiguddannet nu som komponist. Han har specialiseret sig i at gøre musikken synlig, ved hjælp af visuelle elementer i sine værker.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > P2 Koncerten > torsdagskoncert

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.