Thomas Agerfeldt Olesen

Thomas Agerfeldt Olesen skriver først og fremmest akustisk kammermusik og orkestermusik.
Han bestræber han sig på at gå de nye veje, som han mener, at unge komponister er forpligtet til at gå.

Men i løbet af sin karriere er han blevet mere og mere klar over, at hans hjemmebane og naturlige virkefelt er de klassiske akustiske instrumenter frem for performance og elektronik. Han eksperimenterer gerne - men indenfor den ramme, de klassiske instrumenter giver ham.

Natur, fysik og hård hud på fingerspidserne
Al den elektronik der omgiver os i dag, fjerner mennesket fra naturen og den fysiske verden, mener Thomas Agerfeldt Olesen. Han holder fast i, at hans musik skal have så nær kontakt med naturen som overhovedet muligt. Kontakten går gennem det naturlige materiale, som træet strygeinstrumenterne er skabt af, og gennem musikernes fysiske arbejde.

Thomas Agerfeldt Olesen er uddannet cellist, og han kender selv arbejdet med instrumentet og modstanden i materialet - de mange øvelser, den hårde hud på fingerspidserne - det er en del af musikken, mener han.

Frugtbare begrænsninger
Thomas Agerfeldt Olesen har især eksperimenteret med at komponere ud fra systemer. Personlige systemer, som han opfatter som en vej til at finde sin egen klang, sit eget nyskabende, eksperimenterende tonesprog.

Som komponist tænder Thomas Agerfeldt Olesen på begrænsninger. På de systemer han har stillet op for sig selv. På instrumenternes begrænsninger. På begrænsningerne i at tage udgangspunkt i en særlig idé:

Som i hans værk Tonkraftwerk, hvor han stillede sig selv den udfordring at udtrykke karakteren af et kraftværk i musik: En industriel praktisk foranstaltning, der derfor fordrede en planlagt og praktisk musik. Begrænsningerne satte fantasien i sving: Resultatet blev en industri-fantasi af ren idé-kraft.

Tyske forbindelser
Thomas Agerfeldt Olesen er født og opvokset i Århus, men har i mange år haft forbindelse til det tyske. I dag bor han sammen med sin folkemusiker-kæreste i Bochum i Ruhr-området.