preload loader
Ylva Lund Bergner
 

Skrevet af: 

 

Ung komponist smider pennen

På gyngende elektronisk grund


Til daglig er Ylva Lund Bergner komponiststuderende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Nu slipper hun tøjlerne og laver improviseret elektronisk musik, hvor hun ikke engang selv ved præcist hvad der kommer ud af højttalerne.

Fredag aften på Pulsar-festivalen var en lydlig oplevelse med nyskrevet musik af unge komponister. Der var både elektroniske værker, værker for syngeskål, vokalgruppe og slagtøj. Ylve Lund Bergner satte sig op på scenen og improviserede med sine elektroniske instrumenter.

- Jeg har en lille synth hvor jeg kan improvisere, styre frekvenser, og skabe musikalske forløb. Med sampleren kan jeg optage og indspille, og sørge for at der hele tiden går lyd ud gennem højttalerne.

For Ylva Lund Bergner var det nyt, selv at være på scenen, og med en musik som bliver improviseret frem i øjeblikket.

Selv en del af publikum
- Jeg prøver at være mere musiker end komponist i denne her situation. Prøver at gå med i musikken. Det er sjovt, og det giver en helt anden type musik, end når jeg sidder hjemme og skriver det ned på noder.

- Man mærker kontakten med publikum, den er meget direkte og tydelig - koncentrationen og intensiteten i salen. Den mærker man tydeligt, når man selv sidder på scenen.

- Faktisk er jeg selv en del af publikum, når jeg improviserer. Jeg ved jo heller ikke præcis, hvad der kommer ud af højttalerne, men jeg prøver at styre det, så det bliver musikalsk og interessant, også for mig selv.

Pludselig bliver det uhyggeligt
Med nummeret Xione føler Ylva Lund Bergner sig hensat til en strand:

- Jeg sidder og kan høre omgivelserne på den strand, og jeg bevæger mig rundt i den omkringliggende by. Fx kommer der noget der lyder af an ambulance. Den havde jeg ikke regnet med. Pludselig bliver det uhyggeligt.


Pulsar-festivalen er Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums festuge for ny musik. Som noget nyt er festivalen i år et samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium. Koncerten som du kan høre her på siden er optaget på Studiescenen (DKDM) 19. marts 2010. Jonas Nakel, Mikkel Kroner og Jesper Andersen stod for produktionen.


Artiklen er publiceret 26. marts 2010.

Send eller anbefal link

Læs også

Ung musik på kryds og tværs

Pulsar er festivalen, hvor du kan høre, hvad de unge komponister går og roder med lige nu. Som noget nyt i år er festivalen et samarbejde mellem det klassiske og det rytmiske musikkonservatorium.

 

 

P2 koncerter med ny musik

Stjernemøde

Cellisten Andreas Brantelid, bratschisten Maxim Rysanov, pianisten Lise de la Salle og flere andre topnavne mødtes på Louisiana for at give koncert sammen.

 

Tusmørkestemninger

DR VokalEnsemblet synger den mørke tid i møde med sange til tusmørket. De bliver dirigeret af Marcus Creed.

 

Vi anbefaler

Møllers Byro

Man-fre kl. 12.20 - 13.00. Lør. 12.15 - 13.00

Martin Møller er vært i middags-quizprogrammet - et let, legende og underholdende pusterum

 
 

Fra koncertkalenderen

Sharon Jones and the Dap-Kings

Studie 1, 17. feb. 2012 21:00

Sharon Jones and the Dap-Kings er soul af den dybeste, hedeste og mest medrivende slags. Fredag 17. februar står de på scenen i Koncerthusets Studie 1.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder om hvad der sker på dr.dk/lyttilnyt

Nyhedsbrev

 

Harddisken på P1

Mennesker og maskiner skal dele fremtidens jobs

8. feb. 2012 15:13

Under den industrielle revolution tog maskinerne menneskers arbejde, idag er det computere, der truer vores jobs. Men i fremtiden skal vi samarbejde!

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Lyt til Nyt > Koncerter

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.