Enno Poppe: 'Interzone'

På en damper ud for Marokkos kyst

Den tyske komponist Enno Poppe er aktuel ved torsdagskoncerten 5. marts i Koncerthuset. Han komponerer ikke i en særlig stil, men har en særlig iagttagelsesteknik. På cd'en 'Interzone' kigger han på et udefinérbart kunstigt rum i den marrokanske by Tangier.

Enno Poppe (født 1969) er både komponist og dirigent. Han er uddannet i Berlin, hvor han både studerede på konservatoriet og på det tekniske universitet. Han har været kunstnerisk chef og dirigent for Ensemble Mosaik, der udelukkende spiller ny musik.

Ensemble Modern og Klangforum Wien har haft hans værker på programmet, og et par cd-udgivelser er det også blevet til, blandt andet cd'en 'Interzone' som er udkommet på pladeselskabet Kairos.

Zonen
Objektet som Enno Poppe iagttager på cd'en 'Interzone' er (som titlen antyder) en zone. Man tænker straks på science fiction film, med mystiske paralel-verdener, der åbner sig, opsluger individdet, og holder det fanget, hvis vi ikke passer på.

Men den zone som Poppe undersøger er hentet fra forfatteren William S. Burroughs. Det er den marokkanske by Tangier, der har gennemlevet både en romersk, arabisk, spansk og portugisisk periode. I 1912 fik Tangier status af 'international zone' - et slags udefineret rum.

Det har sat tankerne i gang hos Enno Poppe: Et udefinérbart rum, et lovløst rum. En kunstig verden (og en verden med kunst?). Enno Poppe er fascineret af systemer, og del-elementer, der rager ud over systemernes klart definerede rammer. Det finder han i Burroughs litterære ophold i Tangier.

Svær musik
Musikken er imidlertid svær at blive klog på. Der er en del reciteret tekst, som man kan følge med i. Ensemblet (Mosaik) betjener sig af noget så corny som et stueorgel. Det giver en vis skævhed i udtrykket, og ophæver mystikken en anelse. Orglet giver det hele et ironisk anstrøg.

Samtidig bruger Poppe også de elektroniske lyde til at skabe en dejlig snerren, der rigtig får det til at kradse op og ned langs rygsøjlen. Der er også nogle gode blæserklange, der sender musikken ud på Middelhavet med en damper.

Det gamle orkester
Værket 'Altbau' som man kan høre torsdag 5. marts i Koncerthuset (sendes også i P2) er Enno Poppes nyeste værk, og hans første for stort symfoniorkester. Det blev uropført ved musikfestivalen i Donaueschingen i oktober 2008, og blev dengang dirigeret af Pierre Boulez.

Altbau betyder gammelt byggeri, og Enno Poppe forklarer, at det er orkestret selv: "De usanerede facader med parket og stuk ser bedre ud, end hvis de var nymalet i abrikosfarvet.“

Din mening
Vi vil gerne høre din mening om musikken. Hør uddrag af 'Interzone' er på siden og fortæl, hvad musikken vækker i dig. Du kan også give fra 1-6 stjerner til musikken.