Kundi Bombo: 'Closer'

Hjerteflimmer og lyde fra rummet

I den knitrende, elektroniske støj er der et hjerte der banker. Komponistensemblet Kundi Bombo bruger pulsen som musikkens drivkraft, selvom menneskekroppen er forsvundet fra scenen.

Albummet Closer, der udkom som LP i marts i år er debutudgivelsen fra det elektronisk baserede komponistensemble Kundi Bombo, der består af Simon Christensen, Elbis Alvarez og Peter Navarro-Alonso.
Musikken er i sin oprindelige form skabt til danseforestillingen af samme navn, men der er god grund til at betragte og ikke mindst lytte til albummet i sig selv. Over ni skæringer bliver lytteren taget med ind i et knitrende, ambient lydunivers, der sine steder har en nærmest kosmisk klang.

Knitrende elektronik og sirenesang
I Kundi Bombos projekt bliver de traditionelle instrumenter udforsket og spillet på utraditionelle måder, men også lyde, der normalt ligger uden for musikken bliver inddraget i kompositionen, som eksempelvis elektriske klik og hvad der kunne minde om frekvensstøj.

Det overordnede indtryk er knitrende elektrisk. Men der er også mere akustiske passager med spredte toner fra en ren saxofon og trommesæt som man kender fra rockmusikken.

Ved at spille toner bagfra, sådan at de klinger ud før de bliver slået an, bliver der skabt død lyd som huller i musikken. Og på det første nummer "Fainting" bliver den langsomme optælling fra ét til enogtyve afbrudt af skærende skrig, der virker ubehagelige og smukke på samme tid.

I Kundi Bombos univers ligger det ikke fjernt at forestille sig en ny generations sirener, der lokker og synger uhyggeligt smukt fra det ydre rum.Og det er den form for nedslag, der giver fornemmelsen af noget overjordisk eller kosmisk indimellem de ellers rimeligt skramlede, roligt fremadskridende musikstykker med manipulerede guitarsynths som bærende lydflade.

Kroppen og maskinerne
Flere af numrene har navn efter danserne fra forestillingen: "Sofia", "César", "Louise" og "Ole", men ellers er der meget få spor af mennesker på Closer. I stedet giver numrene på side ét meget kraftigt indtryk af at skildre en verden beboet af teknisk og elektronisk udstyr. Her er der garanteret stor forskel på at opleve Closer som danseforestilling og som album.

På albummet fornemmer man flere steder tegn på noget kropsligt menneskeligt, men kun som henvisninger, ikke som egentlig tilstedeværelse. På numrene "Sofia" og "César" ligger rytmen som et hjerteslag eller et åndedræt.

Men det er den teknisk formidlede krop, man lytter til: hjerteslaget og åndedrættet, som det lyder på en hospitalsstue, ved en scanning, som når man trækker vejret med hjælp fra en respirator.

Tøjlet improvisation
Selvom forestillingen Closer udforskede nærheden mellem dansere og publikum også især som et kropsligt nærvær, så er der i musikken i høj grad en indbygget distance til stemme, krop og det akustiske rum.

Closer er på pladeudgivelsen blevet genkomponeret til vinylformatet, og resultatet er også en helstøbt plade, der markerer et møde mellem improvisation og komposition.

Musikken på Closer er komponeret af Simon Christensen på nær sidste skæring, der er lavet af ensemblet i fællesskab.
Du kan høre mere musik med ensemblet på deres hjemmeside.

Skriv gerne din kommentar til musikken nedenfor.