Det bør du høre
27. dec. 2011 14.39 P2De yngre danske komponister har noget at byde på. Deres musik er nyskabende og fængende. Det er ikke skrevet til en skrivebordsskuffe. Nej, det sigter mod publikum, og mod scenen.
Det har pladeselskabet Dacapo fundet ud af. De har i år udgivet en lang række cd'er med musik af komponister som Simon Steen-Andersen, Peter Bruun, Anders Koppel, Niels Marthinsen, Poul Ruders, Søren Niels Eichberg og mange andre.
Udgivelserne er gode, velproducerede, velspillede og med musik af høj kvalitet.
Sælger godt i udlandet
I Danmark er interessen for den nye danske musik til at overse, men danske komponister hitter i udlandet, hvor Dacapos cd'er er i høj kurs.
Cd'erne fortjener mere opmærksomhed i Danmark, det samme gør komponisterne.
Hør indslaget ude til højre her på siden. Mathias Hammer taler blandt andet med Henrik Rørdam, direktør for pladeselskabet Dacapo.