Noter til de 20 fragmenter
Knud Troldborg: Babelstårnet
Knud Troldborg er præst i Odder Sognekirke og læser beretningen om Babelstårnet fra Biblen, som med sit budskab om at jorden engang havde »samme sprog og samme tungemål« rummer pointen med projektet SAGNSYMFONI, som er en lydrejse rundt i NyDanmark, der handler om identitet fremfor nationalitet. I SAGNSYMFONI bruser derfor et hav af stemmer, lyd og musik, som til sammen giver en oplevelse af en mangefacetteret folkekultur, som rækker langt udover landets grænser. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI
Kirstine Mortensen: Ak fader lad ord og ånd
Kirstine Mortensen (1884-1973) fra Øster Snede synger den gamle Brorsonsalme Ak fader lad ord og ånd. I kirken blev der på den tid kun sunget efter Kingos Salmebog, i hjemmene sang man også Brorson. Og man sang som man havde gjort i generationer: Enkle, lette melodier, udstyret med krøller og prydtoner - ofte toner der ikke findes på klaveret. Undertiden råbende, så tanken ledes hen på hyrderåb. Optaget 1958, udgivet på cd’en Folk Synger og Spiller (1996), gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Rathlouskolen: De faldne engle
Elever fra 1. A på Rathlouskolen i Odder genfortæller sagnet om De faldne Engle. Som så ofte før har deres klasselærer fortalt dem historier, og nu fortæller de så historierne videre til hinanden. Nogle gange husker de måske ikke hele historien, andre gange tilføjer de noget nyt til den. Og sådan har det jo altid været med den mundtlige fortælletradtion. Som en del af genfortællingen sætter elverne også billeder på deres egen oplevelse af teksten. Altså en slags møde mellem fortid og nutid i gengivelsen af sagnet. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Jens Søballe: Lorria lorria walle
Til alle tider har hyrderne kaldt kvæget sammen med sang. Sang og råb som en del af arbejdet, et redskab. Herhjemme kan vi stadig høre gadehandlere faldbyde deres varer med syngende råb. Fonografoptagelse af hyrderåb 1914. Udgivet på cd’en Folk Synger og Spiller (1996), gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Karsten Pharao: Manden og hans skygge
Karsten Pharao fortæller sagnet om Manden og hans skygge – et sagn som ikke umiddelbart kan stedfæstes. Et hjemløst sagn om en mand der solgte sin skygge, og herefter måtte forlade sin sin fødeby, for at undgå den hån der fulgte ham, og derfor endte han sit liv i fremmede lande. Karsten Pharao (født 1949) er uddannet bibliotekar, og mangeårig medarbejder ved DR (Børne- og Ungdomsafdelingen og Kulturafdelingen). Redigerer i dag Kunstmagasinet og Dagens Digt på P2. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Basiru Suso: Mansa Nou Cisse
Den fynsk-afrikanske kora-spiller og historie-fortæller Basiru Suso spiller og synger Mansa Nou Cisse, et sagn om en gambiansk konge. Basiru Suso har boet i Danmark siden 1997. Han er født i Gambia, men opvokset i Mali. Familien Suso har i mange generationer været førende indenfor koramusikken i Vest Afrika. Koraen er et 21-strenget instrument , der minder om harpen og går mindst 600 år tilbage. Den bliver især brugt ved højtidelige ceremonier så som bryllup og barnedåb. Udgivet på cd’en Suso Kunda (1999) http://www.basiru1.com
Emma Leth: Hule træer
Emma Leth fortæller sagnet om Hule træer, som stammer fra Vejle-egnen, hvor en hel familie under krigen holdt til i en hul eg! Emma Leth (født 1990) går i 1.g på Aurehøj Gymnasium i Gentofte på musiklinjen, og medvirker i filmene ”Således skete det” (2004), ”Fucking 14" (2004) og ”Supervoksen” (2006). Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Ejler Jensen: Den toppede høne
Ejler Jensen (violin) spiller den måske mest kendte spillemandsmelodi herhjemme Den Toppede Høne eller Bondepigen. Ejler Jensen var fra Gjøl, hvor han lærte at spille af posten. Gjøl-Ejler eller ’kirkemusikeren’ spillede til smågilder, juletræ og sølvbryllup. Violin, harmonika og trommer var en gængs besætning til bal i forsamlingshusene fra 1930’erne og frem til begyndelsen af 60’erne. Optaget i Vendsyssel 1964. Udgivet på cd’en Folk Synger og Spiller (1996), gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Wivi Leth: Carl den tiendes sten
Wivi Leth fortæller sagnet om Carl den Tiendes sten, som stammer fra Roskilde. Wivi Leth har redigeret bogen Danske Folkesagn for forlaget SESAM i 2000. Danske Folkesagn danner udgangspunkt for projektet SAGNSYMFONI, som Wivi har taget initiativ til sammen med komponist Hans Sydow. Wivi Leth (født 1941). Free-lance producer på Danmarks Radio (radio og tv) 1965-96. Forfatter siden 1975 til mere end 30 bøger for større og mindre børn. Kulturministeriets initiativpris l986 for bogen: "Der fik du den Osman". Kultur- ministeriets børnebogspris 1998 for "Engle græder ikke". Førstepris i Prix Nordica 1996, de nordiske radiofoniers konkurrence for børneprogrammer. Har oversat talrige bøger fra engelsk og de nordiske sprog. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Marie Mide: Bondepigen
Visesangeren Marie Mide (1894-1985) fra Vorup ved Randers synger den måske mest kendte spillemandsmelodi herhjemme Bondepigen eller Den toppede høne. Selv fortæller hun: »De fleste af sangene lærte jeg før jeg var fyldt 10 år, jeg husker mange af disse gamle viser eller brudstykker deraf, nogen af dem kan jeg ligefrem ikke glemme! Der er en egen skønhed og også vemod i dem, som minder om en svunden og hyggelig tid, fattig og nøjsom, men mere rolig end vor forjagede tid.« Optaget 1961-1974. Udgivet på cd’en Som stjernerne på himlen blå (1998). Gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Karsten Pharao: Undløse kirke
Karsten Pharao fortæller sagnet om Undløse Kirke ved Holbæk, et sagn om troens styrke, som end ikke konger kan knægte. Karsten Pharao (født 1949) er uddannet bibliotekar, og mangeårig medarbejder ved DR (Børne- og Ungdomsafdelingen og Kulturafdelingen). Redigerer i dag Kunstmagasinet og Dagens Digt på P2. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Rasim Durakovic: A Lustiger Freylakh
Rasim Durakovic har boet i Danmark siden 1993. Han holder foredrag, workshops og underviser i balkanfolkemusik og klezmermusik på tangentharmonika og keyboard samt sammenspil. Rasim Durakovic har spillet bosnisk traditionel folkemusik og på musikakademiet i Sarajevo fået kendskab til andre slags folkemusik fra Balkan. Han spillede i 4 år (fra 1988 - 1992) på forskelige restauranter, caféer og kroer og han har fået erfaring i zigøjner- og underholdningsmusik. I 1998 startede Rasim Durakovic med at spille klezmermusik i bandet Mazel, der spiller klezmermusik med rødder i den østeuropæiske jødiske, traditionelle fest. og bryllupsmusik. Udgivet 1999 på cd’en Mazel Tov www.mazel.dk
Knud Troldborg: Skt. Margrethes kilde
Knud Troldborg er præst ved Odder Sognekirke og fortæller sagnet om Skt. Margrethes Kilde. Oprindeligt en historie fra Thisted om troens styrke. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Tilde Davidsen: Det var en lørdag aften
Det var en lørdag aften hører til blandt vore mest kendte kærlighedsviser. Tilde Davidsen har lært sangen af sin far og mormor. Hun voksede op i en tid hvor Sønderjylland var præget af splittelsen mellem det danske og det tyske, selv havde hun et stærkt dansk sindelag. Hun opbyggede tidligt en rigdom af sange, danske og tyske, som ved konstant brug fra morgen til aften, sad usvigeligt fast i hukommelsen. Optaget 1961. Udgivet på cd’en Folk Synger og Spiller (1996). Gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Wivi Leth: Hellig Merthes kilde
Wivi Leth fortæller sagnet om Hellig Merthes kilde, som stammer fra Skælskør. Wivi Leth har redigeret bogen Danske Folkesagn for forlaget SESAM i 2000. Danske Folkesagn danner udgangspunkt for projektet SAGNSYMFONI, som Wivi har taget initiativ til sammen med komponist Hans Sydow. Wivi Leth (født 1941). Free-lance producer på Danmarks Radio (radio og tv) 1965-96. Forfatter siden 1975 til mere end 30 bøger for større og mindre børn. Kulturministeriets initiativpris l986 for bogen: "Der fik du den Osman". Kultur- ministeriets børnebogspris 1998 for "Engle græder ikke". Førstepris i Prix Nordica 1996, de nordiske radiofoniers konkurrence for børneprogrammer. Har oversat talrige bøger fra engelsk og de nordiske sprog. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Ingeborg Munch: Jeg går i tusind tanker
Folkesangeren Ingeborg Munch (1906-1978) traller folkevisen Jeg går i tusind tanker, mens hun arbejder i stalden. Selv fortæller hun: »Hvorfor mon jeg synger? Lad os sige jeg har gået i marken, helt alene. Og jeg har i min fantasi kunnet digte, og lave lange historier om noget jeg hverken har hørt eller set. Eller jeg kan gå og tænke på, hvor sørgeligt noget det kan være. Men indvendig da synger jeg, og hvorfor gør jeg det, det er noget jeg ikke kan komme til livs.« Optaget 1967. Udgivet på cd’en Hvorfor mon jeg synger (1996), gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Emma Leth: Kæmperne på Skagen
Emma Leth fortæller sagnet om Kæmperne på Skagen, et underfundigt undergangsvarsel. Emma Leth (født 1990) går i 1.g på Aurehøj Gymnasium i Gentofte på musiklinjen, og medvirker i filmene ”Således skete det” (2004), ”Fucking 14" (2004) og ”Supervoksen” (2006). Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Marius List Kristensen: Per Svinedreng
Marius List drev en lille ejendom udenfor Hejnsvig, og sammen med Anne Marie Augusta fik han fem piger. En af pigerne sagde siden om sin far: »Jeg ved ikke hvor meget han kunne synge, men han gjorde det alligevel.« Visen om Per Svinedreng er fra middelalderen, men i versionen med Marius List er visen nærmest forud for sin tid, rap anno 1966. Optaget 1966. Udgivet på cd’en Folk Synger og Spiller (1996). Gengives med tilladelse fra Dansk Folkemindesamling.
Palle Bregnhøi: Dragen i Østerskoven
Palle Bregnhøi fortæller sagnet om Dragen i Østerskoven, som stammer fra Svejbæk. Palle Bregnhøi er forfatter og illustrator. Han har bla. illustreret Wivi Leths Danske Foleksagn (2000). Siden først i 60'erne har han alene til børn illustreret op imod 100 bøger, skolebøger, letlæsningsbøger, billedbøger og bøger for større børn. Og herudover har han tegnet til næsten lige så mange bøger for voksne, især mange naturbøger. "Jeg har altid tegnet, og jeg vidste, at jeg gerne ville illustrere bøger, for det var det, der interesserede mig mest." Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.
Asta Marie Sydow: Mundharmonika
Asta Marie Sydow (født 1999) leger med at skabe rytme og melodi på en gammel slidt mundharmonika. Børn er fra naturens hånd skabt som komponister og musikere. Og lytter man godt efter har de hele tiden en historie at fortælle. Optaget 2006 til projektet SAGNSYMFONI.