Dark Music Days på Island 2011 3:4 - Kira Kira
20. februar 2011 kl. 21:25
på
P2
Den intuitive lyd-samler
Alt er mit instrument erklærer Kira Kira, som gav koncert lørdag aften ved Dark Music Days 2011.
Det foregik i en nedlagt fiskefabrik, som man har omdannet til teater og spillested, og givet navnet: Nordurpollinn – Nordpolen.
Det er på mange måder det rette rum til Kira Kira og hendes 7 mand store orkester.
Ensemblet er nemlig kun i sin vorden - ligeså råt og ufærdigt, som det interimistiske spillested i den lave hvide bygnings lokaler.
Drømmen om kontrabassen
Kira Kira præsenterede et nysamlet orkester bestående af slagtøj, trompet, guitar, steelguitar, Kira Kira selv på megafon og computer - og så omdrejningspunktet:
de dybe stemmer i form af to kontrabasser og en kontrabasklarinet.
Kira Kira drømmer nemlig om at skabe et kontrabasorkester.
Hun kan sagtens forestille sig at det ender med 100 kontrabassister.
Håndplukkede musikere, som alle er i stand til intuitivt og lyttende at gå i samspil med instrumentet, de elektroniske lyde – og Kira Kiras univers.
Forener musikalske universer
Kira Kira hedder i virkeligheden Kristin Bjørk Kristjansdottir. Kunstnernavnet Kira Kira har hun brugt siden 1999, efter en nat at være vågnet af et mareridt !
Hun har været en fremtrædende figur på den eksperimenterende islandske scene, siden hun for godt 10 år siden var med til at stifte kunstnerkollektivet Kitchen Motors
Hendes koncert på Nordurpollinn var måske den af festivalens koncerter, som gik længst med hensyn til at forene de forskellige musikalske universer, der var repræsenteret i løbet af de fire dage.
En honningbi
Det intuitive er centralt hos Kira Kira – hun er ikke instrumentalist – hun sidder ikke ved et instrument og komponerer. Hun indsamler lyd og idéer – hun bruger sine ører.
- Jeg er som en honningbi, der samler nektar. Jeg går ud med min diktafon, kommer hjem med en lyd og så arbejder jeg videre udfra den.
At være intimt sammen med lyd
Kira Kira er som sagt meget fascineret af kontrabassen, ikke mindst af følelsen af at lade sig opsluge af den fyldige, mørke klang instrumentet kan præsterere.
Hun ønsker at give sit publikum den samme oplevelse, som hun har, når hun lytter til musikken i hovedtelefoner – en følelse af at være helt tæt, meget intim sammen med lyden.
Måske 100 kontrabassister kan gøre lige netop det.