Dark Music Days på Island 2011 2:4 - Cembalo

Det genfødte instrument

På andendagen af festivalen Myrkir Musikdagar var der koncert for solocembalo – vel at mærke med nyskrevne værker – spillet af Gudrun Oskarsdottir.

Hun er altså cembalist, og cembalo klinger uvægerligt af gammel tid – af musik fra før klaveret blev opfundet – lyden af Frescobaldi, Bach, Telemann og Scarlatti.
Men, Gudrun Oskarsdottir har frimodigt taget sit instrument med til koncerter med det førende Islandske nymusik-ensemble Caput – og spillet med i moderne værker.
Og på Dark Music Days spillede hun helt ny musik for cembalo – blandt andet et værk for cembalo og electronics, skrevet specielt til lejligheden.

Et fælles ønske
Værket hedder Paradisum II, og det elektroniske islæt er i det her tilfælde en digtitalt behandlet basguitar.
Komponisten hedder Ulfar Ingi Haraldsson og han fortæller at musikken voksede ud fra et fælles ønske: Gudrun Oskarsdottir havde længe haft lyst til at samspille med den elektroniske musik og Ulfar Ingi Haraldsson havde lyst til at skabe noget, som genfødte cembaloet med en anderledes dynamik.

Ubehageligt at lytte til
- For moderne øren kan cembaloet virke komplekst, fremmed og historisk, måske ligefrem ubehageligt at lytte til – men, det kan gå hen og blive en slags meditativ oplevelse – nærmest som lydterapi, tilføjer Ulfar Ingi Haraldsson.
– Det er et instrument med et væld af overtoner, men en meget ringe dynamik, mens det digitale univers er fattigt på overtoner, og til gengæld kapabelt hvad stor dynamik angår.

Evigt relevant
Han bidrager gerne til at give cembaloet en renaissance og bringe det ind på den moderne musiks scene – ved hjælp af de elektronisk behandlede klange.

- Men, i sig selv har de gamle instrumenter de kvaliteter, som gør dem evigt relevante. De giver på en måde altid et mere tilfredsstillende resultat, siger Ulfar Ingi Haraldsson.