Indhyllet i lyd

Muzak og panoptikoncerter

Panoptikon betyder stedet hvor man kan se alt. Med sine "Panoptikoncerter" åbner Gunner Møller Pedersen tilhørernes ører for andet end den anonyme og bedøvende muzak, der er overalt, ved at lukke op for lydkufferter pakket med skønne, grimme og helt anderledes toner.

Jeg har ikke voksfigurer i mine kasser, men lyd
Gunner Møller Pedersen var én af de første danske komponister, der eksperimenterede med at lave elektronisk musik i stereo, dvs. musik beregnet til at blive spillet gennem ét eller flere sæt højtalere. Hans ønske har været at skabe noget der ligner surround sound, og Gunner Møller Pedersen har brugt flerkanals-teknikken til at skabe fornemmelsen af, at man står midt i lyden, eller at man bevæger sig rundt i den.
Udstyret med båndoptagere (af den gammeldags slags med store spolebånd), mixer og en større håndfuld højtalere, er Gunner Møller Pedersen gennem tidens løb rykket ind på bl.a. Glyptoteket og i Lyngby Storcenter for at lave alternative lydmiljøer for de besøgende.

- Jeg viser lydverdener frem. Nogen af dem er grimme, andre er smukke i gængs forstand. Nogle er eksotiske og andre er helt dagligdags. Men disse verdener af lyd skal ikke betragtes udefra som almindelig musik, man må ind i dem, være med i dem og opleve dem på sin egen krop. Det er mig der frembringer disse lydverdener, men hvis man går ind i dem, så bliver de ens egne.

Citatet her stammer fra 1975, hvor Gunner Møller Pedersen var gæst i radioprogrammet Resonans.

Musik er også rum
Gunner Møller Pedersen fortæller værten Svend Erik Werner om sine panoptikoncerter og spiller eksempler fra én af dem. I interviewet forklarer han desuden, hvorfor det for ham giver mere mening at tale om "koncertsituationer" i stedet for slet og ret om "koncerter". For i modsætning til den traditionelle koncert, der er en sceneoptræden med musikere og en dirigent, der træder op foran et publikum, er panoptikoncerterne snarere lydlandskaber eller lydinstallationer, som publikum kan træde ind i og bevæge sig rundt i.

- Man kan gå rundt i dem og opleve dem på sin egen måde. Man ser måske billeder, man oplever måske sig selv som en del af universet, men hvad man oplever, det er sådan set op til den enkelte, det er hans sag, det er hans egen oplevelse. Man sanser altså virkeligheden på en anden måde, hvis det vel og mærke lykkes at etablere panoptikoncerten, få etableret hele det rum af lyd, som det hele foregår i.

2 km højtalerkabel: Musikzag
Panoptikoncerterne var Gunner Møller Pedersens soloprojekt med en nogenlunde overskuelig opsætning med "kun" fire sæt højtalere. Men allerede et par år før han begyndte at rejse rundt med sine lydlige perspektivkasser, arbejdede han sammen med vennen Jens Wilhelm Pedersen (også kendt som Fuzzy) på at give Ny Carlsberg Glyptotek fornyet liv ved at komponere en form for soundtrack til stedet.
Nogen husker måske denne rumlige musikinstallation og koncertrække med titlen Musikzag, hvor Glyptoteket over fem dage i 1972 blev forvandlet til en lydlig labyrint. Her arbejdede de med intet mindre end 24 højtalere og 2 km højtalerkabel.
I tv-udsendelsen, der blev produceret året efter, lyder det indledningsvis sådan:

- Tidspunktet er i dagene d. 25. til den 29. april 1972 og stedet er Ny Carlsberg Glyptotek i København. De to, der står og spiller er os, Pedersen og Pedersen. Jeg hedder Gunner Møller Pedersen, og jeg hedder Jens Wilhelm Pedersen. Vi er ikke i familie med hinanden, men vi er begge to komponister, og det vi er i gang med, er verdens første Musikzag-arrangement.

I udsendelsen ser man billeder fra koncerterne, hvor de to langhårede musikere bevæger sig rundt bag en hesteskoformet konstruktion af spolebåndoptagere, mens publikum finder sig til rette på trapper og på gulvet blandt skulpturer og springvand i Glyptotekets smukke vinterhave. Man ser publikum bevæge sig rundt i udstillingsrummene, forbi rækker af søjler og buster, mens musikken lægger sig ned som et slør eller en omfavnelse ned om det hele.

Vi vil skærpe folks sanser
Tanken med lydinstallationen i Glyptoteket er at gøre publikum mere opmærksomme på det rum, de rent faktisk bevæger sig rundt i. Tv-udsendelsens sort-hvide billeder og musikken suppleres af de to komponister Pedersens voice over; bl.a. om den muzak, som de ikke er særligt begejstrede for.

- Vores udgangspunkt har været, at de fleste mennesker jo er vant til at høre musik fra morgen til aften på den ene eller på den anden måde. Noget musik vælger vi selv. For eksempel bestemmer vi selv hvilken plade eller hvilket radioprogram vi vil høre. Men vi bliver også påtvunget musik. Ikke for at vi skal lytte til den, men for at vi skal købe mere og bestille mere. I supermarkeder og på kontorer spiller man svag musik, som kun virker hvis man ikke lytter til den. Det kalder man trivsel. I modebutikker spiller man musik så kraftigt at man ikke kan høre, hvad man selv tænker. Det kalder man miljø.

Her hører man tydeligt kritikken af den udbredte miljømusik hos de unge komponister. Men samtidig er kritikken pakket ind i en god portion humor. Fx er der i udsendelsen et klip fra et supermarked, hvor skuespilleren Jens Okking spiller en kunde, der uden selv at bemærke det danser ballet mellem frysekummerne til den dæmpede muzak. Da reporteren spørger ham, hvad han synes om musikken i supermarkedet, ser han forvirret fra side til side, før han svarer. Hvaffor en musik?

Musik er manipulation
Når Gunner Møller Pedersen laver musik, er det stort set altid tænkt ind i en form for sammenhæng, som musikken skal fungere sammen med: et konkret, fysisk sted, et stykke dramatik, en film eller en situation.

- vores lyttesituation har radikalt ændret sig de sidste 20 år. Derfor mener jeg, det er enormt vigtigt for komponisten at gøre sig klart, hvad det er for en musik han laver, hvor og hvordan han gør det. Fordi der er så mange andre faktorer, der kan spille ind og forhindre musikken i overhovedet at blive hørt. Uanset altså hvor god musikken er på sine egne præmisser.

En koncertsituation, som Gunner Møller Pedersen endnu ikke har prøvet af, men som han godt kunne tænke sig at arbejde med, er biografernes avancerede lydanlæg. Hér ville der for alvor være mulighed for at arbejde med lydens og musikkens rumlighed, hvor en lyd kan bevæge sig fra den ene ende af salen til den anden og publikum også lydligt får en oplevelse af 3D.