Wundergrund 2007
 

Skrevet af: 

 

Programmet 2008

Klassiske komponister med hang til puls, rytmer og trommesæt


Rytmiske musikere er gode til at holde sammen på det hele, og holde en fast puls. Men de klassiske musikere er bedre til at læse mere komplicerede rytmer. Mød to unge komponister som er aktuelle på musikfestivalen Wundergrund.


På Wundergrund festivalen 2008 kan du blandt andet møde to unge danske komponister. Simon Christensen og Jeppe Just Christensen er aktuelle sammen med henholdsvis sangerinden Maya Albana, og det lyriske rap-band Monkey Rat.

De to komponister arbejder i forvejen med puls og rytme i deres musik, - selvom de er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, også kaldet 'det klassiske' musikkonservatorium.

Trommesæt eller ej
For Simon Christensen betyder det ikke så meget, om der er trommesæt med i musikken eller ej. Det er bare et instrument på linie med alle de andre instrumenter. Men han kan mærke at rytmerne bliver meget præcise, hvis man har såkaldte 'rytmiske' musikere med i orkestret.

Klassiske musikere kan til genæld spille meget svære rytmer, fordi de er stærke i at læse noder. Til gengæld er de ikke nær så trænede i at spille en jævn og præcis pågående rytme over længere tid.

Rytmisk puls giver frihed
Jeppe Just Christensen mener at rytmisk musik lyder meget anderledes, når den bliver spillet af rytmiske musikere, end når den bliver spillet af klassiske musikere. I rytmisk musik er der hele tiden en puls, og det gør at man er mere fri til at udtrykke sig. Trommerne holder sammen på det hele. I Klassisk musik kan man føle sig bundet af noderne, og noderne kan være en barriere i forhold til publikum.

Koncerterne med Simon Christensen/Maya Albana og Jeppe Just Christensen/Monkey Rat foregår i Råhuset i Kødbyen i København henholdsvis 31/10 og 1/11. Simon Christensen har enkelte egne værker på programmet, ind imellem sangene med Maya Albana. Koncerten med Monkey Rat og Jeppe Just Christensen er primært med Monkey Rat, men Jeppe har lavet en 10 minutter lang udgave af ét af deres numre. Det spiller de sammen ved koncerten.

Hvad mener du?
Hvad er den store forskel på klassisk og rytmisk musik? Handler det kun om at holde takten, eller er der også forskel på dem der spiller det ene og det andet? Skriv en kommentar her nedenfor. Vi vil gerne høre din mening.

Send link til:

Læs og hør mere

Om festivalen

Musikfestivalen Wundergrund er en undergrundsfestival, der viser alt det, der ikke er kommet op til overfladen endnu. Alt det der er helt nyt.

 

 

Lyt til

Lyt til

Gratis koncerter  

Fra koncertkalenderen

Sol Gabetta: Elgars Cellokoncert

Koncertsalen, 5. mar. 2010 19:30

Fredag 5. marts kl. 19.30: Elgars eneste cellokoncert fra 1919 blev på mange måder også hans svanesang - og hvilken en. Han døde først 15 år senere, men værket er den sidste store bedrift fra hans hånd. Desuden kan vi også glæde os over, at solisten til værket er stjernecellisten Sol Gabetta. Den store koncertaften sluttes af med Peter Tjajkovskijs Symfoni nr. 4

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder om hvad der sker på dr.dk/lyttilnyt

Nyhedsbrev

 

Harddisken på P1

Harddisken uge 5, 2010: Google og Kina

3. feb. 2010 14:51

For nyligt blev Googles kinesiske afdeling hacket - og dét satte gang i en lang diskussion om censur, ytringsfrihed og netkrig i Kina, og om Googles rolle i sagen.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P2 > Lyt til Nyt > Tema > Wundergrund 2008

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.