Liszt: Harmonies du soir

200 år og stadig til debat
Årets store fødselar inden for den klassiske musik er Franz Liszt, der fylder 200. Og lad os sige det som det er: Han er ikke elsket af alle. Kort fortalt synes mange musiklyttere at Liszt simpelthen er for meget. Han bruger for mange noder, har for lidt ydmyghed og er for langt ude med sine idéer. Sådan har holdningen i hvert fald traditionelt været her i det protestantiske Norden, hvor småt er godt og den daglige føde tør og hård.

Et godt sted at begynde
Men lad os nu give manden en chance i år. Slå ørerne ud og luk op for den rummelighed, der var et udpræget træk hos Liszt selv. Og find så et godt sted at begynde. Det kunne være Ugens Cd som indeholder nogle af hans bedste og mest overkommelige klaverstykker. Usædvanlig lækkert spillet af den brasilianske pianist Nelson Freire.

Poetisk og følsom
På Ugens Cd får man en god fornemmelse af Liszts melodiske og poetiske side. Waldesrauschen ("Skovbrusen") og "Ved Wallenstadtsøen" er naturindtryk, mens de seks Consolations ("Trøstens ord") er melankolske, private tanker. I den mere fyrige afdeling spiller Nelson Freire en af Liszts berømte Ungarske Rapsodier, der er inspireret af sigøjnermusik.

Altid foran
Liszt var historiens vigtigste pianist. Der findes ingen optagelser af ham, men ud fra hans utallige klaverværker (mere end 100 timers musik!) kan man se hvilket skyhøjt niveau han befandt sig på. Og ikke mindst hvordan han fuldstændig frit skabte nyt, nyt, nyt gennem et langt liv.
Det bliver man ikke altid populær af, for mange vil hellere blive stående eller gå baglæns. Men Liszt var altid foran, og det er en af de sider af hans store personlighed, som helt sikkert vil komme i fokus i løbet jubilæumsåret.