preload loader
IDbar
Hjelme

Hver fjerde sætter cykelhjelmen forkert.

Foto: Edouard Mouy © Stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Vi sætter cykelhjelmen forkert

31. aug. 2009 08.50 P3Nyheder

Hjelmen er skubbet helt om i nakken, eller også hænger remmene og flagrer.

Cirka 4 ud af 10 cyklister i bybilledet sætter hjelmen forkert. Det viser en stikprøve, som 24timer har lavet sammen med Dansk Cyklist Forbund.

-Det er pudsigt, at man har taget skridtet og besluttet sig for at anskaffe en hjelm, men at man alligevel ikke gør sig den ulejlighed at få den til at sidde ordentligt, siger Allan Carstensen, specialkonsulent i cykelteknisk viden hos Dansk Cyklist Forbund.

Sløseri kan give skader
En hjelm, der sidder forkert, kan få alvorlige konsekvenser, siger overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus Preben Sørensen.

- Hvis hjelmen ikke sidder ordentligt, kan man lige så godt lade være med at have den på. Den beskytter ikke det, den skal. Især hvis man har den siddende for løst, så den sidder for langt tilbage, så knalder man jo bare panden i jorden, som om man ikke havde hjelm på, siger Preben Sørensen.

Det er for svært
Hos Forbrugerrådet mener man, at der mangler brugervenlighed på området. Eksempelvis burde det være lettere for cyklisterne at spænde hjelmen korrekt, siger Helen Amundsen, ingeniør hos Forbrugerrådet.
- Hjelmen skal igennem en sikkerhedstest, men man kunne sagtens sige, at hjelmen også burde gennemgå en brugertest, siger hun.

En anden måde, som kan få danskerne til at spænde hjelmen ordentligt, er gennem oplysning.
Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed prioriterer man dog stadig at få flere til at køre med cykelhjelm frem for at hjælpe dem, der bruger den forkert.

- Men det betyder jo ikke, at man ikke kan lave andre kampagner senere, siger Morten Nielsen, kampagnechef hos Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Send eller anbefal link

Cykelhjelme

Sådan skal din cykelhjelm sidde - 5 gode råd

1) Hjelmen skal være behagelig at have på og passe til dit hoved. Prøv gerne nogle forskellige modeller, inden du køber.

2) Sørg for, at hjelmen også dækker panden. Der skal cirka være en tommelfingers bredde mellem øjenbryn og hjelmens forkant.

3) Placér sidespænderne under ørerne og lidt fremme, cirka dér, hvor kæben er hængslet.

4) Først herefter lukker man spændet under hagen og strammer til.

5) Justér remmene en gang om ugen. Husk også dit barns cykelhjelm.

Kilde: Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Større Færdselssikkerhed

 

 
Aktuelt fra P3

Afghanistan-soldat anklages for dummebøder

(10:49)

Betal dummebøde eller kom med på næste livsfarlige mission i Afghanistan. Overordnet dansker sigtet i sagen.

 

Spotify kommer til Danmark

(08:37)

Den danske musikbranche bløder, men nu er der hjælp på vej. Streamingtjenesten Spotify åbner nemlig herhjemme i løbet af 2011.

 

Storstrejke lukker Storbritannien i dag

(08:31)

750.000 offentligt ansatte i Storbritannien nedlægger i dag arbejdet i 24 timer i protest mod den britiske regerings nedskæringer.

 
D:\W-Data\html\nyheder\htm\service\update\reklame_nyheder1024\combine__table_layout.drxmlhttp://WWW.DR.DK/nyheder/htm/service/update/reklame/merge.drxml?trace=off http://WWW.DR.DK/nyheder/htm/service/update/reklame/merge.drxml?trace=off Stylesheet error hr=800040054

line: 0 pos: 0


 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.