Hammer og segl forbydes i Polen
27. nov. 2009 08.48 P3NyhederFra på mandag risikerer man som dansk turist at komme i alvorlig klinch med polsk politi, hvis man har en t-shirt på med hammer og segl - eller på anden måde har et kommunistisk motiv på sig
Her underskriver Polens præsident nemlig en lov, der gør Polen til det første land i Europa, der forbyder kommunisme og kommunistiske symboler.
Et morderisk system
- Ingen kommunistiske symboler har lov til at eksistere i Polen, fordi de er symboler på et morderisk system, der kan sammenlignes med nazismen i Tyskland, sagde Jaroslav Kaczynski, der er formand i partiet Lov og Retfærdighed, da loven blev vedtaget i det polske parlament.
Og forbuddet gælder altså lige fra moderigtige t-shirts til en rød stjerne på frakken, oplyser det tyske magasin Der Spiegel.
Møder kritik
Men kritikere hævder, at loven kommer til at ramme alt for bredt.
Ifølge lovteksten så bliver "produktion, distibution, salg eller besiddelse...på tryk, optagelser af fascisme, kommunisme eller andre symboler på tolitarisme," forbudt.
På den måde frygter kritikerne, at alt, der er produceret under Polens mere end 50 år med kommunisme bliver forbudt.
Kunsterne og muséer får lov
Loven betyder blandt andet, at det vil være umuligt at fremvise for eksempel gamle kommunistiske film.
Og den polske præsident Lech Kaczynski siger, at der kun kan gives dispensation fra loven til kunstnere og historiske udstillinger.