preload loader
IDbar
Jobcenter

Økonomisk krise og galopperende ledighed betyder, at 22 procent af de privatansatte danskere er nervøse for at bliver arbejdsløse.

Foto: DR © DR

 

Kilde: Jyllands-Posten

 

Hver femte frygter ledighed

02. feb. 2010 07.51 Penge Opdat.: 02. feb. 2010 10.47

Hver femte af de privatansatte frygter ledighed. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Det er voldsomt mange, og det er et tegn på, at krisen langt fra er overstået i hvert fald i folks hoveder. Mange føler sig ikke på nogen måde sikre i deres job, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

Han vurderer, at frygten vil smitte af på overenskomstforhandlingerne.

- Det er netop frygten for at miste jobbet, der fører til, at lønkravene bliver dæmpet markant. Arbejdsgiverne står over for en arbejdsstyrke, som ikke har alternative beskæftigelsesmuligheder i samme omfang som tidligere. Det giver arbejdsgiverne en styrkeposition, som de benytter sig af, siger han.

Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, mener, at frygten for ledighed er reel.

- Ledigheden har været kraftigt stigende. Jeg forventer, at 400.000-500.000 danskere i løbet af et år bliver berørt af ledighed under en nedtur som denne. Med de nuværende konjunkturer ser svarene reelle ud, siger Helge Pedersen.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.