preload loader
IDbar

Det kan være farligt at ligge og stege i solen især om vinteren, hvor vores hud er ekstra udsat.

© colourbox.com

 

Skrevet af: 

 

Hver fjerde bliver solskoldet på ferien

02. feb. 2010 10.29 P3Nyheder

Mange danskere pakker kufferten og drager til varmere lande her i vintermånederne.

Men vi glemmer åbenbart noget af det vigtigste: En solcreme med høj faktor, en solhat og rådene om blive i skyggen mellem klokken 12 og 15.

Hver fjerde dansker, der tager på solferie med bleg vinterhud, bliver nemlig solskoldet mindst en gang. For unge mellem 15 og 19 år er tallet højere endnu - hele 38 procent.

Væsentlig årsag til modermærkekræft
Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der nu skyder en solkampagne i gang. Solskoldningerne er nemlig en væsentlig årsag til den voldsomme stigning i modermærkekræft.

- De fleste hungrer helt forståeligt efter sol og varme på denne her årstid. Og så længe man husker at beskytte den følsomme vinterhud mod solens kraftige stråler, kan vi kun ønske god tur, siger Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, og tilføjer:

-  Desværre kan vi se, at antallet af danskere, som bliver forbrændt i løbet af ferien er helt oppe på 25 procent. Det er rigtig mange. Vi ved nemlig, at solskoldninger er den helt store synder, når det gælder modermærkekræft. Derfor handler det om ikke at blive solskoldet på ferien, siger hun.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.