Gratis advokathjælp færre steder
06. feb. 2010 08.23 P3NyhederDer bliver længere mellem den gratis advokathjælp, hvis man er kommet i klemme med loven og ikke har råd til dyre jurister.
I både Århus og Kolding lukker de gratis advokatvagter, fordi færre advokater vil bruge deres arbejds- eller fritid på det, skriver Politiken.
Og udviklingen bekymrer Advokatsamfundet.
- Vi arbejder for at sikre borgerne den retssikkerhed, der ligger i at få kvalificeret rådgivning fra en advokat, siger Jeppe Skadhauge fra advokaternes faglige organisation.
Ifølge loven skal der være gratis advokatvagter landet over.