Norske kongelige fik nej til IOC
09. feb. 2010 10.55 P3NyhederDet norske og danske kongehus har ikke samme syn på, hvad kongelige bør engagere sig i.
Mens den danske Kronprins Frederik fik ja fra Amalienborg til at engagere sig i IOC - den Internationale Olympiske Komité - så så man anderledes på det i Norge, skriver eb.dk.
Var ikke passende
Det er nemlig kommet frem, at det 70-årige medlem af IOC, Gerhard Heiberg, havde foreslået at en af de unge kongelige fra Norge skulle stille op til IOC.
Men det sagde den norske Kong Harald klart nej til.
- Vi har talt om det, men vi har fundet ud af, at det ikke passer for kongelige at komme med, siger Gerhard Heiberg til Aftenposten.
Kronprins Frederik kunne i efteråret vælges ind i IOC med 77 af 86 stemmer.