preload loader
IDbar

Stadigt flere børn oplever, at forældrene må gå fra hinanden.

© stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Flere børn oplever skilsmisse

09. feb. 2010 13.02 P3Nyheder

Stadig flere danske børn oplever, at deres forældre bliver skilt.

Det årlige antal af skilsmisser i børnefamilierne er steget med mere end 20 procent over en periode på knap 10 år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Bruddet er ikke blevet nemmere
Der er kommet mere fokus på skilsmissebørn de senere år, men det betyder ikke, at børnene er blevet bedre til at håndtere forældrenes brud med hinanden.

Det siger Bente Boserup, der er rådgivningschef i Børn Vilkår.

- Du kan ikke sige, at fordi flere får en tagsten i hovedet, så gør det mindre ondt. Det vil altid gøre ondt, når børnene oplever, at mor, far, hunden og kanariefuglen skal splittes op. Det skaber en basal utryghed, siger hun.

De nye tal fra Danmarks Statistik betyder, at 22 ud af 1000 børn oplevede en skilsmisse i 2008. Det samme gjorde sig gældende for 19 ud af 1000 børn i 1999.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.