preload loader
IDbar

Hollands premierminister Jan Peter Balkenende ventes i dag at gå til dronningen med regeringens opsigelse.

Foto: Ed Oudenaarden © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Hollands regering brudt sammen

20. feb. 2010 08.29 P3Nyheder

Hollands koalitionsregering, der ledes af premierminister Jan Peter Balkenende, er kollapset.

De to største partier i samarbejdet - Socialdemokratiet og centrum-højre partiet CDA - kan ikke blive enige om, hvornår Holland skal trække landets soldater hjem fra Afghanistan.

Går til dronningen med opsigelsen
Oprindeligt var det planen, at soldaterne skulle hjem i år, men CDA ønskede at beholde en mindre styrke i Afghanistan i et år mere.

Og uenigheden blev altså så stor, at premierministeren nu ventes at gå til dronningen med regeringens opsigelse.

Wilders står til at vinde
Et nyvalg i Holland vil først kunne holdes til sommer, og som meningsmålingerne står i øjeblikket kan den omstridte politiker Gert Wilders og hans Frihedsparti blive valgets helt store vinder.

Partiet står til at blive det største eller næststørste parti i det hollandske parlament.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.